TECHCOLLEGE: TECHCOLLEGE søger to faglærere til VVS-energiuddannelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at dele din viden med andre og blive en del af et undervisningsteam, hvor vi i fællesskab løfter de mange spændende og udfordrende opgaver på det VVS-energitekniske område? Så er du måske lige præcis den nye kollega, vi leder efter.

Jobprofil
På TECHCOLLEGE har vi alle specialer på VVS-energiuddannelsen: Blikkenslager og VVS, VVS-energispecialist, ventilationstekniker og VVS-installationstekniker, derudover har vi stor aktivitet på efteruddannelsesområdet med branche relevante kurser og certifikater.

Som faglærer på VVS-energiuddannelsen på TECHCOLLEGE vil dine arbejdsopgaver primært bestå af tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen i et åbent værkstedsmiljø. Desuden skal du som en del af det daglige arbejde blandt andet vejlede elever i det praktiske arbejde samt udvikle læringsaktiviteter og læringsmidler.

Personprofil:
Søger du en af stillingerne som faglærer, ser vi gerne, at du har en faglig baggrund som VVS’er og gerne erhvervserfaring – eventuelt kombineret med en overbygning. Derudover skal du kunne se dig selv i følgende beskrivelser:

  • Arbejdet med mennesker motiverer dig, og du har en naturlig forståelse for elevernes individuelle behov.
  • Du har lyst til at tage del i arbejdet med elevernes faglige færdigheder, deres personlige kompetencer og deres reflektionskompetencer.
  • Du har et menneskesyn og et værdisæt, der gør dig i stand til at møde elever, lærlinge og kursister i øjenhøjde.
  • Som person er du positiv af natur og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du har lyst til at indgå i et teamorienteret undervisningsmiljø og tager medansvar for at løse opgaverne.

Vi tilbyder:
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og et job, hvor du hver dag bliver udfordret i arbejdet med vores elever og kursister. Vi er teamorganiseret og prioriterer mange ressourcer på løbende at udvikle et sundt og konstruktivt arbejdsklima, hvor vi forventer, at du tager din mulighed for medindflydelse alvorligt. Du vil få kompetente, spændende og engagerede kolleger, som glæder sig til at hjælpe dig godt i gang.  

Ansættelse:
Der er tale om to faste fuldtidsstillinger.

Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen. Uddannelsen betales af skolen.

Tiltrædelse:
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt eller med ønsket opstart den 1. oktober 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingerne, kan oplysninger fås ved henvendelse til faglærer Jesper Holm tlf. 25266257

Ansøgning:
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du søger en af stillingerne via TECHCOLLEGE hjemmeside under ’Ledige stillinger’. Send din ansøgning og dit CV senest fredag 15. september 2023 kl. 12:00.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Læs mere om uddannelsen på vores hjemmeside: techcollege.dk/uddannelser/vvs-energi/

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

TECHCOLLEGE, Øster Uttrup Vej, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=tcaa&JobNoticeId=929

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893497

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet