BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sygeplejersker med interesse for sårpleje søges til Sengeafsnit for Diabetes og stofskiftesygdom samt Steno Diabetes Center Nordjylland.
Vi søger sygeplejersker med lyst til at arbejde med komplekse og akut syge patienter. Stillingerne er på 37 timer.
Stillingerne er med baggrund i funktioner på tværs, hvor man arbejder både på sengeafsnit og med mulighed for funktion i vores fodcenter, som hører under Steno Diabetes Center Nordjylland. I forbindelse med introduktion, vil man kunne være 3-6 måneder i henholdsvis sengeafsnit og fodcenter, så man får mulighed for at få arbejdsgange og rutiner godt på plads.
Du vil blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi sætter den enkeltes ressourcer og kompetencer i spil til gavn for patienter og kollegaer.
Vi tilbyder dig:
- Et sengeafsnit med 14 sengepladser med mange forskellige og komplekse opgaver.
- Vi tilstræber fokus på en god worklife-balance med indflydelse på egen vagtplan, samt at arbejde DV/NV og 3-4 weekender over 12 uger.
- Vi rummer såvel højt specialiserede opgaver inden for diabetes og hormon sygdomme, f.eks. behandling af ketoacidose, såvel som det brede internt medicinske område.
- Muligheden for at arbejde i vores fodcenter, der har fokus på den komplekse diabetiske fod i et særligt team af fodterapeuter, sygeplejersker og læger.
- Du får et individuelt oplæringsforløb i forhold til dine kompetencer og særlige behov.
- Vi tilbyder løbende faglig og personlig udvikling
Om dig:
- Du ser muligheder, er fleksibel og prioriterer det kollegiale sammenhold
- Du er handlekraftig og trives med selvstændige arbejdsopgaver, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen.
- Du varetager hverdagens opgaver med en positiv og konstruktiv indstilling.
- Du trives med en fleksibel arbejdsuge, hvor dagene sjældent er ens og skiftende vagter, der giver frihed i ugedagene
- God erfaring med sårpleje og særlig kendskab til mennesket med diabetes er en fordel.
Om os
Hvis du er blevet nysgerrig på at lære mere om os, kan du finde yderlige informationer her:
Endokrinologisk Afdeling (rn.dk)
Praktisk
Stillingen henvender sig til sygeplejersker med dansk autorisation og henvender sig derfor ikke, til sygeplejersker der søger evalueringsansættelse.
Der er ansøgningsfrist d. 29/1-2024 med ansættelsessamtaler d. 30/1-2024.
Opstart 1/3-2023 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionerne og DSR.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Ledende oversygeplejerske Maiken Schjerlund maiken.schjerlund@rn.dk, 20618144
Ledende oversygeplejerske Signe Kristensen signe.kristensen@rn.dk, 97663655
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976510