Sygeplejefaglig direktør til Psykiatrien - Region Nordjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Opgaven er klar, Psykiatrien vil videre og fremad.

Psykiatrien bidrager med høj kvalificeret behandling af borgerne i Nordjylland, og opgaven vil ikke blive mindre de kommende år. Som sygeplejefaglig direktør skal du bl.a. sætte fokus på sygeplejen i det tværfaglige samarbejde, på kvalitet i patientbehandlingen, det gode arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel. 

Du vil blive en del af psykiatriledelsen, og I skal sammen med medarbejdere og ledere sikre, at Psykiatrien finder nye veje til samarbejde mellem region, kommune og almen praksis og understøtte, at Psykiatrien er en attraktiv arbejdsplads.

Som sygeplejefaglig direktør vil du få mulighed for at sætte dit præg på fremtidens Psykiatri i Region Nordjylland. Sammen finder vi vejen.


De vigtigste opgaver
Den sygeplejefaglige direktør skal som en del af Psykiatriledelsen (psykiatridirektør, lægefaglig direktør samt kommende sygeplejefaglig direktør) være med til at sætte en klar strategisk kurs for Psykiatrien og holde den. Den klare kurs er en forudsætning for stabilitet i driften og for, at vi løbende kan tilbyde behandling af høj faglig kvalitet. I efteråret 2022 overgik Psykiatrien til en ny organisering med Patientnær Ledelse, og du skal som en del af Psykiatriledelsen sikre, at denne organisering kommer helt på plads. Psykiatrien er en del af Region Nordjylland, og som sygeplejefaglig direktør skal du fungere professionelt i en politisk styret organisation og medvirke til at sikre et godt politisk samarbejde baseret på høj faglighed og gensidig tillid.

Psykiatrien oplever generelt, herunder også Børne- og Ungdomspsykiatrien samt Voksenpsykiatrien, stor tilstrømning af patienter, ofte med komplekse sygdomsbilleder. Denne udvikling vil kræve et fortsat ambitiøst, tværsektorielt samarbejde og tæt samarbejde med patienter og pårørende.

Rekruttering og tilknytning vil være en prioriteret opgave for den sygeplejefaglige direktør, herunder at arbejde strategisk med at skabe attraktive arbejdspladser. Psykiatrien har som en del af Aalborg Universitetshospital højt fokus på forskning og sygeplejefaglig forskning, og du skal understøtte og sikre det sygeplejefaglige udviklings- og forskningsmiljø i psykiatrien i et tæt tværfagligt samarbejde.

Psykiatrien i Region Nordjylland indgår i et tværinstitutionelt samarbejde om at anvende begrebsrammen Fundamentals of Care i planlægningen og gennemførelsen af klinisk sygepleje, uddannelse, ledelse, udvikling og forskning. Dette samarbejde har til formål at styrke den sygeplejefaglige professionalitet og dermed understøtte, at patienter oplever reflekteret sygepleje baseret på kontinuitet og høj faglighed. Som sygeplejefaglig direktør vil du være en vigtig del af dette samarbejde.  

Som sygeplejefaglig direktør skal du have fokus på:

  • at styrke behandlingskvalitet, videndeling og udvikling på tværs af Psykiatriens afdelinger og forskellige matrikler.
  • at udvikle fagligheden og arbejdsmiljøet i sygeplejen, så både kommende og nuværende medarbejdere har lyst til at arbejde i Psykiatrien.
  • at understøtte og sikre det sygeplejefaglige udviklings- og forskningsmiljø i psykiatrien.
  • repræsentere sygeplejen regionalt, tværregionalt og nationalt og herunder sikre, at regionen og Psykiatrien styrker sin deltagelse og position i centrale udvalg og samarbejdsfora.
  • at medvirke til at indfri tiltagene i regeringens 10-årsplan.
  • at bidrage til et konstruktivt og tillidsbaseret samarbejde i Psykiatriens MED-udvalg.


Erfaringer og kompetencer
Stærke ledelseskompetencer og din evne til at stå fast vil være et vigtigt fundament som topleder i Psykiatrien. Du skal være en tydelig og motiverende leder, der har overblik, kan lede ’op og ned og til siden’ og få følgeskab, også ved vanskelige beslutninger. Herudover søger vi en kandidat, der:
  • er uddannet sygeplejerske, gerne med en efteruddannelse i ledelse på master eller kandidatniveau. Psykiatrierfaring er ikke en forudsætning for at søge stillingen.
  • har solid, strategisk ledelseserfaring – minimum på et niveau, der svarer til chefsygeplejerske (tidligere ledende sygeplejerske).
  • kan dokumentere relevante ledelsesmæssige resultater.
  • kan agere i et område, der har udfordringer og politisk og medierelateret bevågenhed. 
  • er en moderne leder, der på et robust fundament baserer din ledelse på inddragelse og delegering med base i vores iTOP-værdier, Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
  • står solidt i ledelsesrummet og er en dygtig kommunikator.


Sammen finder vi en vej
Vi kan tilbyde et toplederjob i en uformel organisation, der skal skabe resultater for patienterne med plads til både høj faglighed, stærke faglige kulturer, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Der vil være mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Den sygeplejefaglige direktør vil blive en del af en række strategiske fora i Psykiatrien og i Region Nordjylland.


Hvis du vil vide mere
Kontakt gerne psykiatridirektør Jan Mainz på tlf. 25 57 90 33 for yderligere info om stillingens indhold og muligheder.

Brug nedenstående links til at få viden om Psykiatrien og Region Nordjylland.
Psykiatriens organisering og målsætninger
Mød Kathrine, psykiatrisk sygeplejerske, Mød Thorbjørn, læge i Psykiatrien
Region Nordjyllands vision og retning


Proces og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfrist 4. februar 2024. Tiltrædelse den 1. april 2024.
1. Samtale afholdes den 12. februar 2024 og 2. samtale finder sted den 26. februar 2024. Kandidater der går videre skal deltage i et testforløb hos Region Nordjylland.

Arbejdssted er Psykiatrien, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg.

Den sygeplejefaglige direktør refererer til psykiatridirektøren i Region Nordjylland.
Løn forhandles i henhold til ’Aftale for chefer’ indgået mellem Regionernes Lønnings- og Taktnævn og en række faglige organisationer. 

 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975705

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook