Studentermedhjælper til spændende opgaver indenfor administration og sagsbehandling hos Motorstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du stå stærkere, når du er færdig med din uddannelse? Vil du arbejde indenfor administration og sagsbehandling? Så er Motorstyrelsen måske noget for dig.

Med et studiejob kommer du forrest i jobkøen, når du skal søge dit første job efter uddannelsen. Du bliver en del af et studiemiljø med 30 studentermedhjælpere, hvor faglig sparring og det sociale værdsættes. Udviklingen og nye trends indenfor branchen stiller krav til vores ekspertise og evne til at agere fremsynet. De mange spændende og udfordrende arbejdsområder går hånd i hånd med vores høje faglighed. Vi sætter rammerne for et godt arbejdsliv.

Dine arbejdsopgaver
Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af et team med erfarne kollegaer, hvor der er stor mulighed for faglig sparring. Dine opgaver bliver at arbejde med lettere sagsbehandling samt skriftlig og telefonisk kontakt med borgere og virksomheder.

Vi søger lige nu studentermedhjælpere, der skal løse opgaver indenfor følgende områder:

  • Sagsbehandling på eksportområdet, herunder visitering og validering af dokumentation
  • Sagsbehandling af udenlandske registreringsattester på brugte køretøjer
  • Korrespondance med bilimportører og lettere sagsbehandling
Det er vigtigt, at du kan sætte dig ind i forskellige problemstillinger og ikke er bange for at spørge om hjælp, hvis du kommer i tvivl. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og systematisk med dine opgaver.

Hvem er du?
Vi søger studentermedhjælpere til flere af vores forskellige områder, og vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse som fx HA almen, cand.merc, politik og administration, administrationsbachelor eller lignende.

I Motorstyrelsen tager vores adfærd og opgaveløsning udgangspunkt i værdierne udsyn, faglighed, ansvarlighed og samarbejde. Vi forventer, at du er en passioneret ambassadør for vores værdier.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 18. juni 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Peter Sanderhoff på telefon 72 37 96 43.

Samtalerne forventes afholdt den 28. juni 2024. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest. Forventet tiltrædelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale.

Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen, men kan tilrettelægges meget fleksibelt med mulighed for hjemmearbejdsdage, når du selvstændigt kan løse opgaven.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Aalborg, Lauritzens Plads, Lauritzens Plads, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059175

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet