BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i et studiejob, hvor du kan anvende din interesse for forvaltningsret og skatteret? Vil du gerne arbejde sammen med nogle af landets dygtigste skattejurister? Og kunne du tænke dig at blive en del af en offentlige styrelse, som løfter en stor samfundsopgave? Bliv en del af Skatteankestyrelsens kontor i Aalborg.
Du får indblik i juridisk sagsbehandling
Skatteankestyrelsen er en uafhængig styrelse under Skatteministeriet, hvor vores hovedopgave er at sikre kompetent, effektiv og uafhængig behandling af klager. Når borgere og virksomheder vil klage over skatteforvaltningens afgørelser, er det os, der giver sagerne et nyt, objektivt blik. Vi brænder for juraen og faglig fordybelse, når vi arbejder med bl.a. lovfortolkning, formalitetsspørgsmål og generel forvaltningsret.
Styrelsen er overordnet inddelt i en skatteafdeling og en vurderingsafdeling, og vi søger nu en studentermedhjælper til skatteafdelingen på 18. kontor i Aalborg. Her kommer du til at arbejde med en række sagsunderstøttende opgaver, hvor du kan bringe dine faglige kompetencer i spil. Du vil hjælpe vores juridiske sagsbehandlere i arbejdet med at sikre retssikkerheden, når vi som klageinstans er med til at fastlægge praksis på skatteområdet.
Vi tager godt imod dig og sørger for et onboardingprogram og en grundig sidemandsoplæring. Du vil arbejde ca. 15 timer om ugen, og der er god mulighed for at planlægge opgaverne efter dit studieforløb.
Dine primære opgaver
Du vil varetage en række varierende opgaver, fx vil du
- klargøre sager til sagsbehandlerne.
- udarbejde billagssamlinger.
- yde bistand i forbindelse med aktindsigtsanmodninger.
- håndtere løbende administrative ad hoc-opgaver.
- er i gang med din uddannelse som fx HA(jur.), cand.jur. eller cand.merc.jur. eller anden samfundsfaglig uddannelse og har interesse for forvaltnings- og skatteret.
- bliver motiveret af at arbejde med forskellige administrative opgaver og gerne vil hjælpe vores juridiske sagsbehandlere.
- arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst og holder fokus på detaljerne samt kvalitet i din opgaveløsning.
- gerne vil bidrage til samarbejdet på et kontor med et højt fagligt niveau og kommunikerer klart både skriftligt og mundtligt.
”På kontoret i Aalborg sidder dine kolleger med egne sager og har et godt sparringsfællesskab. Som student spiller du en vigtig rolle, fordi du er inde over mange forskellige sager og er med til at holde dem i gang. Sagsbehandlerne sætter pris på din hjælp, og du får mulighed for sparring med dygtige jurister. Der er også mulighed for at komme hinanden ved socialt, når vi holder sommerfester, julearrangementer eller bare til hverdag, når vi fx spiser frokost sammen”, fortæller bachelorfuldmægtig Hans Gustav Have.
Vidste du…
… at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.
… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om hvilken skat eller moms, de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg jobbet” senest den 22. oktober 2023.
Har du spørgsmål til stillingen som studentermedhjælper, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Pernille Fendinge på tlf. 3376 2607. Ønsker du at høre mere om opgaverne fra en eventuelt kommende kollega, er du velkommen til at kontakte bachelorfuldmægtig Hans Gustav Have på telefonnummer 3376 2404.
Stillingen er med en arbejdstid på ca. 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet under eksamensperioder.
Vi afholder samtaler den 25. oktober 2023.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Startdato og arbejdssted
Startdato er gerne 1. december 2023 eller efter aftale.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er som udgangspunkt på adressen Vestre Havnepromenade 5-9, 9000 Aalborg.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skatteankestyrelsen Aalborg, Vestre Havnepromenade , 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917131