Studentermedhjælper med kommunikationsfærdigheder søges til CAISA, Aalborg Universitet

dato

CAISA – Det Nationale Center for AI i Samfundet søger en studentermedhjælper, der kan supplere vores team med stærke kommunikationsfærdigheder. Stillingen har opstart d. 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Om stillingen
CAISA leder efter en engageret og initiativrig studentermedhjælper med kommunikationsfaglig baggrund til at hjælpe os med kommunikative og administrative opgaver eksternt og internt i teamet.

OM CAISA: CAISA er et nationalt konsortium, der samler forskere fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, IT-universitet og DTU i tæt samarbejde med Pioneer Centre for AI (P1). Vi har fokus på udførsel af banebrydende tværfaglig forskning og at skabe overblik over nye videnskabelige gennembrud. Funderet i ny og tværfaglig forskning rådgiver vi beslutningstagere i den offentlige og private sektor i, hvordan de bedst udvikler og anvender kunstig intelligens i praksis, så den bidrager til vækst, understøtter demokratiet og styrker digital selvbestemmelse.

Som studentermedhjælper hos CAISA får du mulighed for at tage ansvar og bidrage med egne idéer til de kommunikative og administrative opgaver samt til, hvordan vi bedst formidler vores strategiske indsatser.

CAISA er et uafhængigt forskningscenter nedsat af digitaliseringsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det er derfor vigtigt, at du kan formidle komplekse emner på en klar, forståelig og politisk neutral måde. Vores målgruppe er bred og spænder fra ministre til aktører i den offentlige og private sektor samt den brede befolkning. Du skal derfor kunne tilpasse din kommunikation til forskellige målgrupper og bringe dine egne perspektiver i spil.

Kommunikationen foregår primært på dansk, og det forventes, at du har stærke kompetencer inden for det danske sprog. Internt kan der forekomme kommunikation på engelsk, så du skal være komfortable med sproget, men dansk vil være dit primære arbejdssprog.

Arbejdstiden er 8 timer om ugen og tidsbegrænset til 1 år, med mulighed for forlængelse. Stillingen forudsætter, at arbejdstiden primært tilrettelægges på CAISAs kontor, da du vil arbejde tæt sammen med den kommunikationsansvarlige i det daglige.

Arbejdsopgaver
Dine opgaver vil blandt andet være: 
•    Bidrage til CAISAs kommunikation på LinkedIn, herunder idéudvikling, tekstproduktion og udvikling af engagerende indhold. Opgaverne kan omfatte arbejde med opslag, kampagner og løbende bidrag til opdatering af kommunikationsindsatser – både i form af tekst, grafik og evt. video.•    Medvirke til vedligeholdelse og opdatering af CAISAs hjemmeside, herunder tekstproduktion og redigering af indhold.
•    Bidrage til e-mail-kommunikation, herunder løbende korrespondance samt input til udvikling og vedligeholdelse af skabeloner og andre formater.
•    Assistere med planlægning, koordinering og forberedelse af møder, workshops og andre arrangementer.
•    Medvirke til administrative opgaver, herunder understøttelse af struktur og overblik i CAISAs interne arbejdsgange og organisering.
•    Varetage diverse ad-hoc opgaver.
Kvalifikationer
Du læser formentlig en bachelor i Kommunikation, Kommunikation og Digitale Medier, International Virksomhedskommunikation eller anden relevant uddannelse og er i dine sidste semestre af din bachelor eller netop påbegyndt din kandidat. Det vil være en fordel, hvis du påtænker at fortsætte din uddannelse i Aalborg, så vi kan se ind i en mulighed for længere ansættelse.

Derudover ser vi gerne at: 
•    Du har erfaring med sociale medier, især LinkedIn, og har forståelse for, hvordan man skaber engagerende indhold.
•    Du har gode skriftlige kommunikationsevner på dansk og kan tilpasse din skrivestil til forskellige målgrupper. Evnen til at skrive klart og præcist er essentiel.
•    Du er selvstændig, struktureret og kan tage initiativ, samt har evnen til at arbejde effektivt både selvstændigt og som en del af et team. Fleksibilitet og evnen til at prioritere opgaver er vigtige egenskaber. 
•    Derudover må du gerne have kendskab til Canva, InDesign eller lignende til udarbejdelse af grafisk materiale, men ikke et krav.   
•    Det er en fordel, hvis du har kendskab til Webflow eller andre CMS-systemer, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder
•    En spændende stilling med arbejdsopgaver, der giver dig mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige aspekter af kommunikation. 
•    Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for digital kommunikation gennem praktisk erfaring. 
•    En fleksibel arbejdsplads med mulighed for at tilpasse arbejdstiden til dine studier, så du kan skabe en god balance mellem studie og arbejde. 
•    Vi har en plads klar til dig på vores kontor på AAU Innovation.
•    Et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af et engageret team, som sætter pris på det sociale og arbejder passioneret med AI.

Her kan du læse mere om CAISA, hvem vi er og hvad vi laver: https://caisa.dk/ 

Ansøgning
Interesserede kandidater bedes sende en motiveret ansøgning samt CV og eventuelle relevante bilag til jlpo@create.aau.dk senest d. 6. februar 2026. Vi afholder samtaler løbende og opfordrer derfor interesserede kandidater til at søge stillingen hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:
Josefine Poulsen, e-mail: jlpo@create.aau.dk, Telefon: +45 61 96 71 67
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende cirkulære om overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. indgået af Finansministeriet, Studenterundervisernes Landsforbund og Forening af Danske Lægestuderende. Ansættelsen er betinget af, at du er studerende.

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Universitet, Rendsburggade, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3b46468f-5b5c-4fa2-bd9d-57b0c4472d71

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet