Stolpedalsskolen søger en skolesekretær på 20 løntimer ugentligt til ansættelse pr. 1. november 2023

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om stillingen/arbejdspladsen

Søger du nye udfordringer i et fagligt stærkt og trygt miljø på en udviklingsorienteret skole, hvor vores fire hjørneflag er faglighed, fællesskab, respekt og nysgerrighed, er dette lige dig. 

Vi søger en kompetent skolesekretær, som bliver en del af et åbent og tillidsfuldt kontormiljø, hvor du får en arbejdsplads sammen med skolens anden sekretær. Vi ynder god og positiv dialog og et samarbejde med respekt og nysgerrighed samtidig med et godt grin. Vi lægger stor vægt på at møde forældre, elever og eksterne samarbejdspartnere, så alle føler sig set mødt og anerkendt i mødet.

Du bliver en del af vores administrative team, som består af skoleleder, tre afdelingsledere og en serviceleder.

Opgaverne vil primært bestå af:

  • Økonomiopgaver som fakturering, regnskab, budgetopfølgning mv.
  • Overblik ansættelser og varetagelse af refusioner og ressourcer ift. ledig kapacitet 
  • At tage imod henvendelser og give forældre, elever samt besøgende en varm velkomst og en hjælpende hånd

Andre mulige opgaver kunne være:

  • Guide og understøtte når nye medarbejdere starter
  • Bookning af møder såvel internt som eksternt
  • Håndtering af jobopslag og afslutning af disse
  • Evt. vikardækning
  • At give en hånd med ved særlige lejligheder på skolen og hjælpe med små praktiske ting i det daglige

Den endelige fordeling af opgaverne på kontoret afklares efter ansættelsen

Om dig:

  • Du er fleksibel og kan løse opgaver individuelt samt indgå i fælles opgaveløsning
  • Du er struktureret og hjælpsom
  • Du er med til at sikre et godt flow i kontorets opgaver
  • Du bidrager med et godt humør og en positiv tilgang til opgaveløsningen
  • Du har en relevant administrativ erfaring og/eller uddannelse med vægt på offentlig administration
  • Du er nysgerrig og kan sætte dig ind i såvel gamle som nye systemer
  • Du er bevidst om at være en positiv ambassadør for skolen
  • Du følger opgaverne til dørs

Vi tilbyder: 

  • En spændende arbejdsplads med høj faglighed og kompetente, engagerede kolleger 
  • En arbejdsplads, der vægter kommunikation og samarbejde højt  
  • En arbejdsplads, der er præget af et godt kollegialt fællesskab og samarbejde
  • En forældregruppe, der bakker op om skolen og dens værdier 
  • En god personlig arbejdsplads med fleksibilitet i tilrettelæggelsen af opgaverne
  • Mulighed for sparring med kolleger og ledelse 
  • En arbejdsplads, der har blik for den enkeltes kompetencer og mulighed for kompetenceudvikling

Stolpedalsskolen er beliggende på toppen af Hasseris, i et naturskønt område med Aalborg Zoo og Mølleparken som nærmeste naboer og er en del af Aalborg skolevæsen. Med mere end 80 år på bagen, er vi en stor og velkonsolideret skole med ca. 700 læringslystne og motiverede elever, ca. 100 dygtige og engagerede medarbejdere og en forældregruppe, der bakker aktivt og positivt op om skolens arbejde.

Ansøgere skal have relevant baggrund der understøtter arbejdsopgaverne.

Sidste ansøgningsfrist er torsdag d. 26. oktober 2023, og vi forventer at afholde samtaler mandag d. 30. oktober 2023.

Yderligere oplysninger:

Interesserede er meget velkomne til at kontakte skoleleder Torben Jensen på 9982 4400.

Arbejdsstedets adresse

Stolpedalsskolen, Stolpedalsvej 2, 9000 Aalborg

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Stolpedalsvej 2, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925727

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet