Klokken 01:39 modtog politiet en anmeldelse fra en borger i Aalborg, som var træt af sin nabo på grund af meget høj musik. Borgeren kunne ikke sove og havde forgæves forsøgt at banke på hos naboen, men ingen åbnede døren, og musikken spillede videre.
En patrulje blev sendt til lejligheden på Kielersvej, hvor de konstaterede, at den høje lyd ikke kom fra musik, men fra et fjernsyn. Beboerne indvilgede i at skrue ned for lyden, så naboen kunne få sin nattesøvn.