Sterke A/S søger Kontormedarbejder med flair for tal og økonomi – og er du bruger i NAV2018 står du ekstra ”Sterkt”

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vikariat

Til et barselsvikariat, der ønskes besat snarest muligt til ca.1/11-2024, søger vi dig, der har lyst og evner til en bred vifte af kontor- og økonomiopgaver.  

Stillingen

Du får reference til Økonomichefen i vores Administrationsafdeling, der samlet beskæftiger fire medarbejdere. Vores dygtige kontorassistent er på barsel, og det er denne medarbejder, du skal vikariere for. Vores oprindelige vikar er blevet fastansat, men vi har brug for yderligere en dygtig medarbejder i afdelingen. Send os straks en kortfattet ansøgning, dit CV og også gerne dine seneste eksamenspapirer.

Dine opgaver:

  • Bogføring – såvel debet som kredit samt opfølgning herpå
  • Håndtering af indkomne fakturaer og foretage betalinger
  • Fakturering til kunder
  • Medvirke i lønadministration
  • hoc. kontoropgaver

Din baggrund og profil

Du kan principielt være nyuddannet og via uddannelsen have arbejdet med området og systemer hertil eller du kan have kortere eller længere erfaring med lignende arbejdsopgaver. Det vigtigste for os er, at du trives med faste rutineopgaver og samtidig bidrager, når du kan se, at noget kan optimeres. Som person er du positivt indstillet, serviceorienteret og grundig.

Uddannelsesmæssig kan du være kontor- og handelsuddannet, men du kan også have studeret Indkøb, basis regnskab eller andet. Du har arbejdet med/viden om bogføring og meget gerne i Nav2018, men vigtigst er det dog, at du har flair for at arbejde med tal og trives med faste rutiner. Vi forholder os således meget åbent overfor et bredt udsnit af kandidattyper.

Arbejdssted

Arbejdsstedet er på vores hovedkontor på Langerak 8, 9220 Aalborg Øst

Vi tilbyder

Sterke A/S tilbyder en arbejdsdag med muligheder for at afprøve et bredt felt af opgaver, ligesom du i høj grad vil blive anerkendt for at være aktiv i løbende optimeringer, hvor du ser mulighed herfor.

Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer, som alle vil hjælpe dig og bidrage til et godt samarbejde.

Send din ansøgning

Send din ansøgning snarest og senest den 15.4.24 til e-mail HR@sterke.dk og mærk mailen med ”Kontormedarbejder”. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Kjeld Palsten på tlf. +45 21 19 55 05.

Om Sterke A/S

Sterke A/S er en fusion af Aalborg Maskinfabrik og Maskinfabrikken Fuglsang og alle aktiviteter skal samles på Aalborg Havn. Vi har specialiseret os i at udvikle, producere og servicere kraftige stålløsninger og maskiner til den grønne energiindustri. Vi er 180 medarbejdere, der arbejder i et innovativt miljø. Vi beskæftiger primært maskiningeniører, smede og Industriteknikere.

Se mere på sterke.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sterke A/S, Langerak, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6022356

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet