En patrulje standsede natten til onsdag en 28-årig mand, der kom kørende på el-løbehjul på Limfjordsbroen i Aalborg. Manden var spirituspåvirket og nægtede at opgive sine generalier.
Han blev sigtet for spirituskørsel og for at nægte at opgive sine generalier. Efterfølgende blev han anholdt og taget med til detentionen, hvor en blodprøve blev udtaget til brug i den videre sag.
Promillegrænsen for førere af el-løbehjul er 0,5.