Specialrådgivere søges til Specialrådgivningen for Døvblinde

Profilbillede
dato

Specialrådgivningen for Døvblinde
Center for Sansenedsættelse
Specialsektoren
Region Nordjylland


Vil du med på vores højt specialiserede hold, som rådgiver borgere med døvblindhed samt fagfolk og pårørende i hele landet?

Da to af vores dygtige rådgivere har valgt at gå ledervejen, søger vi to specialrådgivere. Begge stillinger er faste på 37 timer og med tiltrædelse pr. 1. august 2024.

Landsdækkende funktion med stor samarbejdsflade
Specialrådgivningen for Døvblinde er en landsdækkende rådgivningsfunktion for børn, unge og voksne med en kombineret syns- og hørenedsættelse (døvblindhed). Vi er leverandører til VISO og VISO KaS, og samarbejder tæt med PPR, sagsbehandlere, pårørende, dagtilbud og skoler og andre, som er omkring borgeren med døvblindhed.

Vi tilbyder udredning og specialrådgivning til mennesker med døvblindhed samt til fagfolk og pårørende. Ud over disse opgaver har vi forpligtigelsen til at indsamle, udvikle og formidle viden om døvblindhed. Vi har også forpligtigelsen til at undervise og bidrage til materialeproduktion. Derfor har vi et tæt samarbejde med nationale, nordiske og internationale samarbejdspartnere inden for syn, hørelse, døvblindhed og kommunikation.

Vi er lige nu 7 pædagogiske rådgivere, to psykologer og en psykologisk vidensmedarbejder. Samtidig har vi tilknyttet en kursuskoordinator, fysioterapeut samt kommunikationsmedarbejdere til afdelingen. Vi er forankret i en praksis med botilbud, skole og aktivitetstilbud for mennesker med døvblindhed samt høretab. Vores afdeling er en del af et større tilbud med rådgivere på IKT, syns- og høreområdet, specialskole, samt Materialecenter. Tilbuddet er leverandør til VISO i forhold til høretab, døvblindhed og materialeproduktion.

Da vi har en landsdækkende funktion, vil arbejdet indebære transport og overnatning forskellige steder i landet. Det vil også indebære rejser uden for Danmark. Vores faste kontor ligger i Aalborg, hvor alle møder afholdes. Vi er meget åbne for ansøgere bosat på Sjælland eller Fyn, men også gerne fra Jylland. Vi forventer, at du skal være i Aalborg mindst en gang om ugen, også selv om du ikke bor i byen.

Vi søger to rådgivere, der:

  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har gode samarbejdskompetencer
  • Kan formidle både mundtligt og skriftligt
  • Kan facilitere møder, kompetenceforløb, m.m.
  • Har en pædagogisk uddannelse – gerne med videregående overbygning på diplomniveau • Har viden og erfaring fra specialområdet – gerne med viden om hørenedsættelse og/eller synsnedsættelse
  • Har øje for udvikling og flair for at arbejde med udvikling af viden
  • Kan reflektere højt sammen med kolleger og samarbejdspartnere
  • Har interesse for kontinuerlig kompetenceudvikling
  • Kan se sig selv i Specialsektorens værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme og kan omsætte disse i sin daglige praksis
  • Kan begå sig på nordiske sprog og engelsk
  • Har kørekort.

Vi tilbyder:
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling (her bl.a. obligatorisk uddannelse i specialet og tegnsprog)
  • Gode muligheder for tværfagligt samarbejde
  • En topprofessionel arbejdsplads med plads til kreativitet
  • En kollegagruppe med et stærkt sammenhold og plads til et godt grin.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Læs mere om os her: Specialrådgivningen for Døvblinde (rn.dk)
Kig indenfor i vores hverdag på Facebook/Specialrådgivning for Døvblinde, Region Nordjylland

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Christensen på telefon 30 70 78 59 eller mail lchr@rn.dk.

Ansøgningsfrist 21. maj 2024.
Vi forventer at holde samtaler den 28. maj 2024.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Kollegievej 1, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034874

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet