Specialbørnehaven Marte Meo søger pædagog med interesse for vores skønne målgruppe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en kollega til Louises barselsvikariat som pædagog 37 timer ugentlig fra 1. maj 2024 (begivenhedsansættelse)

Specialbørnehaven Marte Meo en del af et fællesskab i Fagcenter Børn & Unge og er organiseret sammen med øvrige de specialbørnehaver (Birken, Væksthuset, Barnets hus og Stampe).

Specialbørnehaven Marte Meo er et kommunedækkende tilbud hvor børnene visiteres til gennem Centralt Visitationsudvalg.

Børnehaven er normeret til 14 børn i alderen 0-6 år.

Målgruppen er primært børn med socio – emotionelle vanskeligheder, der ikke kan indgå i et alment tilbud på grund af de vanskeligheder / udfordringer de har og derfor har brug for et specialiseret tilbud.

Teoretisk arbejdes der ud fra Marte meo metodens principper. Vi udarbejder handleplaner og status udtalelser samt dagsrytmer for det enkelte barn. Der er en faglig opmærksomhed på at skabe et trygt og forudsigeligt miljø for alle børn, der bygger på en ressource orienteret og inkluderende tænkning. Da dette er en betingelse for børnenes trivsel og udvikling er vores hverdag struktureret og forudsigelig. Der arbejdes med en struktur hvor børnene er opdelt på 2 stuer, hvor der arbejdes med større og mindre sociale fællesskaber. 

Formålet er at støtte og fremme børnenes udvikling og trivsel via udviklingsstøttende samspil og relation mellem det pædagogiske personale og børnene, samt børnene imellem.

Der er et tæt forældresamarbejde med mulighed for råd og vejledning, hvor der arbejdes med forståelse af barnet og direkte sparring på situationer i hjemmet. Ligeledes er det tværfaglige samarbejde i fokus.

Specialbørnehaven Marte Meo er en del af en udgående funktion, hvor man varetager opgaver i forhold til specialpædagogisk råd, vejledning og understøttende handlinger i almenområdet

Faglig profil og kompetencer:

  • Du har en interesse i, viden om eller erfaring med målgruppen og samtidig gerne erfaring fra almenområdet.
  • Du har erfaring med ”Den styrkede pædagogiske læreplan” og kan arbejde ud fra denne i en specialpædagogisk kontekst.
  • Evner at tilrettelægge og arbejde med små børnefællesskaber med blik for det enkelte barns evner, styrker og potentialer
  • Evner at indgå i et tæt, gensidigt forpligtende og helt særligt forældresamarbejde
  • Du er omsorgsfuld, tydelig, har en rolig udstråling og er bevidst om spejlneuroners betydning for samspillet.
  • Du er handlekraftig, velfunderet og kan agere konstruktivt i konfliktsituationer.
  • Du er refleksiv over egen og kollegers praksis og ser kollegial sparring som en styrke.
  • Du trives i at arbejde i et struktureret miljø hvor forudsigelighed og genkendelighed er nøglebegreber.
  • Du bliver kontaktpædagog og har gode evner i at observere og beskrive børn og videregive det såvel mundtligt som skriftligt.
  • Du arbejder målrettet og loyalt og bidrager til et godt samarbejde.
  • Du vægter samarbejdet med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere højt og ser værdien i en helhedsorienteret indsats omkring barnet.
  • Du vil være med til at udbrede den specialpædagogiske viden til almenrådet og har måske allerede erfaring med faglig sparring.

Vi tilbyder:

  • En børnegruppe som har forskellige psykiske udfordringer, som alle gerne vil være deltagende i børnefælleskabet, på forskellig vis.
  • Kolleger som er specialiseret i at tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer og børnefællesskaber, som skaber gode udviklingsmuligheder for børn forskellige behov.
  • Et tværfagligt samarbejde, hvor der arbejdes helhedsorienteret omkring barnet.
  • Vi har onboardning og mentor ordning for nyansatte
  • Vi er en del af et fagligt fællesskab med de øvrige specialbørnehaver
  • En tydelig og anerkende ledelse, der har fokus på vores fælles ressourcer og kompetencer
  • Et stærkt fagligt fællesskab hvor der er fokus på kerneopgaven og udviklingen af denne.
  • En personalegruppe som vægter at gøre brug af hinandens kompetencer, gennem vidensdeling, feedback og samarbejde.
  • Deltagelse i Marte meo forløb med intern Marte Meo terapeut.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til Pædagogisk leder Charlotte Tønnesen tlf. 99823256 

Samtaler afholdes den tirsdag den 19.marts 2024

Du kan læse mere her https://martemeoboernehaven.aula.dk/ 

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlende organisation

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
 

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Tranumparken 16, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993455

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Opslag fra vores lokale erhvervAnnoncørbetalt indhold

Seneste på facebook