BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Som rådgiver hos Spar Nord i Kastrup skal du være blandt de bedste. Vi søger derfor en kompetent rådgiver med styr på alt lige fra bolig til investering og pension. Du finder det naturligt at være opsøgende på kunder, så du kan opbygge din egen portefølje af nye kunder - og så har du en drøm om at udvikle dig til Private Banking-rådgiver.
Din profil bidrager til afdelingens vækst
Du har en opsøgende profil og er proaktiv via egne, kundernes og bankens netværk for at skabe relationer til nye potentielle kunder. Du skal derfor kunne lide at netværke og bringe dig selv i spil, og det falder dig naturligt at være ambassadør for banken med excellente kundeoplevelser, der rygtes og som skaber den næste kunde – fordi du er dig. Vi foretrækker derfor, at du er lokalkendt i Kastrup og har erfaring med markedsområdet.
Din erfaring som privatrådgiver betyder, at du har værktøjskassen i orden, og er god til at forstå kundernes behov. Du har måske ikke kompetencerne til at håndtere Private Banking kunder endnu – det vigtigste for os er, at du har lysten og evnerne til at udvikle dig indenfor området.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
- Spotte de gode forretninger uden at gå på kompromis med den gode kundeoplevelse
- Skabe et godt førstehåndsindtryk og ikke mindst er drevet af at vinde forretninger samt at skabe ambassadører igennem dine bestående kunder og netværk
- Yde proaktiv rådgivning af kunder i samspil med bankens specialister
- Sikre at bankens kreditpolitik overholdes, og at administrative opgaver løses med høj kvalitet i samarbejde med afdelingens kundemedarbejdere og bankens supportfunktion
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Du bliver en del af et kompetent og engageret hold af kolleger, der er kendetegnet ved et stærkt samarbejde og vindermentalitet
- Stor frihed til at tage et personligt ansvar og træffe selvstændige beslutninger i hverdagen
- Løbende personlig og faglig udvikling i jobbet – og gerne i retning mod Privat Banking-rådgiver
Hvem er vi?
Vores afdeling i Kastrup, er beliggende på Kongelundsvej nær ved Ørestaden og Tårnby. Vi indgår som en del af Bankområde Amager, der også består af afdelinger i Dragør, Hvidovre og på Amagerbrogade.
Vi er 8 kompetente og ambitiøse kolleger i afdelingen på Kongelundsvej, der er kendetegnet ved vores stærke relationer til kunderne, vores brede vifte af specialistkompetencer samt vores gode sociale fællesskab.
Vi søger en erfaren og forretningsorienteret privatrådgiver til Hele Byens Bank, der sammen med os vil sikre en høj kundetilfredshed samt bidrage til gode forretninger til gavn for både kunder og banken.
Vil du med på holdet?
Vi håber, at du vil med på holdet, som vore nye rådgiver i Kastrup. Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Sebastian Tiedgen på tlf. 96161831 eller mobil 26441664.
Ansøgningsfrist er d. 29. september 2023. Vi afholder løbende samtaler, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Bemærk, at ansøgningen skal ske via linket i jobannoncen. Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail jf. vores data- og IT-sikkerhedspolitik. Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.
Har du lyst til at arbejde i Danmarks femtestørste bank, der bygger på en unik forretningsmodel, der tager afsæt i en stærk, lokal tilstedeværelse og handlekraft? Så søg stillingen. Spar Nord er nemlig hele byens bank. Det betyder, at vi engagerer os i det lokalsamfund, vi er en del af. Og når det går godt i byen, giver vi igen til forenings- og kulturlivet via lokale sponsorater og donationer fra Spar Nord Fonden. Det, synes vi, giver god mening.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dd9b3ced)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Spar Nord Bank A/S, Kongelundsvej, Skelagervej, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=dd9b3ced&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901617