BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du nye udfordringer? Så er det nu, du skal gribe chancen for at blive en del af dette super team!
Vi søger pr. 01.05.2024 en ny kollega til fast stilling på ca. 37 t. I Thisted er arbejdstiderne udelukkende hverdage i dagstid.
Vores afdeling i Thisted er et skønt sted af være. Vi er en mindre afdeling, hvor samarbejde og sammenhold på tværs af faggrupper er helt naturligt og med til at gøre stedet til ”din anden familie”.
På Billeddiagnostisk Afdeling skriver vi ikke journalnotater, da vi er den eneste afdeling med fuldintegreret talegenkendelse, vi har til gengæld mange andre varierende og udfordrende arbejdsopgaver. I Thisted udfører vi skanninger inden for alle 4 modaliteter, hhv. røntgen, CT, MR og ultralyd. Du vil blive en del af et team på i alt 5 sekretærer, som hjælper hinanden med de lægesekretærfaglige opgaver på tværs af de 4 modaliteter. Hvis du ser dig selv som en generalist, der godt kan lide at arbejde i bredden og, på sigt, at deltage i alle arbejdsopgaverne, så er stillingen lige noget for dig! På Billeddiagnostisk Afdeling samarbejder vi på tværs af matriklerne, så du vil også opleve at blive en del af en stor afdeling.
Vi prioriterer en grundig oplæring, og du vil også få en mentor, som vil hjælpe dig med at komme godt på plads. Hos os er tonen uformel, vi har stor fokus på det gode arbejdsmiljø, og kollegerne er utrolig dygtige og søde. Pigerne på afdelingen glæder sig til at tage godt imod dig.
Om os
Radiologisk Afdeling er en stor og kompleks afdeling med funktioner i Aalborg, Thisted, Hobro og Farsø. Vi udfører hvert år ca. 285.000 undersøgelser og er en vigtig del af den samlede udredning og behandling for mange patienter på Aalborg Universitetshospital. Lægesekretærgruppen består af ca. 50 sekretærer og 1 AC-fuldmægtig.
Vi forventer, at du
- er fagligt dygtig og har en god forståelse for IT-systemerne
- motiveres af at løse opgaver til gavn for patienterne og det tværfaglige samarbejde
- er serviceminded i din kontakt med patienter og personale
- er løsningsorienteret og er god til at prioritere dine opgaver
- har en positiv indstilling til forandringer
- kan arbejde selvstændigt, har overblik og lyst til at sætte dig ind i nye områder
- er stabil, ansvarsbevidst og en god kollega
Vi håber, at du
- er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
Vi tilbyder
- et afvekslende og spændende job med en bred vifte af opgaver i et fagligt engageret miljø
- stor selvstændighed i arbejdet
- tæt samarbejde med både sekretærer og andre faggrupper
- et job med mulighed for faglig udvikling
- medindflydelse på arbejdstid
- et arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæden vægtes højt
- på sigt mulighed for hjemmearbejde
- de bedste kolleger
Vi håber, du har lyst til at blive en del af vores afdeling – vi glæder os til at møde dig.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid, og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse pr. 01.05.24 eller snarest derefter.
Der er ansøgningsfrist onsdag d. 06. marts 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 12. marts 2023.
Ansøgning skal fremsendes elektronisk via www.rn.dk/job.
Ansøgninger fremsendt på anden vis vil ikke komme i betragtning.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte ledende lægesekretær Annie Vestergaard Michaelsen på mail annie.michaelsen@rn.dk eller tlf.: 22 68 11 21.
Du kan læse mere om Aalborg Universitetshospital og Radiologisk afdeling på https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/radiologisk-afdeling
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993520