BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Uddannelsesadministrationen er en tværgående stabsfunktion, som har et tæt samarbejde med alle skolens uddannelsesområder. Kerneopgaven i afdelingen er at understøtte de administrative og skemamæssige processer, som knytter sig til elever og kursisters uddannelsesforløb, samt interne og eksterne samarbejdspartnere i forhold til optagelse og gennemførsel af uddannelses- og efteruddannelsesforløb.
Desuden er der i afdelingen et stort fokus på, at sikre udvikling og kvalitet i brugen af de administrative systemer, hvormed der skabes en kontinuerlig og ensartet behandling af elever og kursister på tværs af SOSU Nord.
SOSU Nord søger to administrative medarbejdere til uddannelsesadministrationen, som er interesseret i at arbejde med elevadministration, og arbejder løsningsorienteret og struktureret.
Stilling – EUD
- fokus på opgaver i administration af erhvervsuddannelser (EUD)
Stilling – AMU
- fokus på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), i denne stilling vægtes kendskab til administration af AMU højt.
Ved ansøgning skal du markere hvilken stilling du søger.
Om jobbet
Som administrativ medarbejder på SOSU Nord indgår du i et team af motiverede kolleger, der støtter op om dine og teamets opgaver. Opgaverne er mange og varierede og bliver inden for følgende områder:
- elevoptag/kursister
- håndtering af elevsager
- hold/kursusoprettelse
- planlægning af prøver ol.
- telefonbetjening af elever og kursister
- samarbejde med kollegerne om planlægning og afvikling af opgaverne i afdelingen
Forventninger til dig
Du har en kontoruddannelse med speciale i administration samt erfaring med EUD- og / eller AMU-området.
Samtidig forventer vi følgende:
- fokus på detaljer og kvalitet
- gode samarbejdsevner
- udadvendt, imødekommende og særdeles serviceminded
- rutineret bruger af Office pakken
- indgående kendskab til AMU
- kendskab til Studie+, US2000 og VISMA
- humor og ved hvor meget et smil betyder i en travl hverdag
Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om faste stillinger på 37 timer med tiltrædelse senest den 1. december 2024.
Løn og ansættelse sker på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/stat samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist er den 17. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt den 23. oktober 2024.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder af uddannelsesadministrationen, Dorthe Koch på doko@sosunord.dk.
Sådan søger du
Lyder ovenstående som en spændende udfordring, glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Send din ansøgning, CV og relevante beviser, via skolens hjemmeside www.sosunord.dk under ledige stillinger.
Alle interesserede uanset alder. køn, race, handicap, religion eller etnicitet opfordres til at søge stillingen.
Om SOSU Nord
SOSU Nord uddanner til velfærd i praksis, og har en vision om at uddanne nutidens og fremtidens bedste velfærdsmedarbejdere, hvilket vi gør med høj faglighed og med udgangspunkt i skolens kerneværdier: Professionalisme, anerkendelse og initiativ. Vi er en af landets største social- og sundhedsskoler med 6 afdelinger fordelt i hele Nordjylland og omkring 300 ansatte. Vi går gerne forrest, når der skal udvikles og afprøves nye undervisningsmetoder og har fokus på at udvikle SOSU Nord som et professionelt læringsfællesskab.
Du kan læse mere om SOSU Nord på vores hjemmeside www.sosunord.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SOSU Nord, På Sporet, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122705