SoMe Content Creator til Bühlmanns hoteller i Jylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at lave inspirerende og visuelt content til bl.a. sociale medier? Og er du vild med at stå foran kameraet eller motivere andre til det? 
 
Så har Bühlmann Hotelkoncern en fantastisk mulighed til dig! 

 

Hos Bühlmann er der fart over feltet, og vi er i fuld gang med en spændende vækstrejse. Én af vores vigtigste opgaver er at yde værtskab i verdensklasse, og det indebærer også at have et inspirerende univers af gennemarbejdet content på vores sociale medier og øvrige digitale platforme.

Hos Bühlmann ønsker vi at gå forrest og inspirere gæster, potentielle nye gæster og følgere med de seneste trends, tips & tricks samt formidle vores hotellers individuelle unikhed. Netop derfor udvider vi marketingteamet og søger to initiativrige Content Creators, der kan drive og styrke organisk indhold på vores sociale medieplatforme med det formål at kaste nyt lys over vores unikke hoteller. Som Content Creator vil du stå i spidsen for hotellernes sociale medier og for produktionen af content til øvrige digitale kanaler og 

kampagner. Du vil ligeledes blive ansvarlig for opdatering af hotellernes websites, så de altid er ajour med hotellets aktiviteter og events.

 

Teamet og jobbet

Som Content Creator bliver du en del af Bühlmanns marketingteam på vores hovedkontor i Aalborg. Din dagligdag vil foregå ude på hotellerne, som alle er placeret i Jylland, hvor du vil producere content som er i tråd med vores øvrige kampagneaktiviteter. Du vil derfor danne bro mellem marketingteamet og hotellerne. og dermed få en bred kontaktflade og samarbejde tæt med både marketingteamet og teamet på det enkelte hotel. Der er tale om to stillinger, da én skal dække hotellerne i Aalborg og én skal dække hotellerne i Midtjylland. Begge vil referere til Head of Marketing & Communications, Karina Harbo Jensen.

 

Dine vigtigste opgaver

  • Ansvarlig for at udarbejde organisk indholdet til vores SoMe-profiler med udgangspunkt i strategisk kampagneplan
  • Udvikle contentplan- og strategi
  • Selvstændigt optage og klippe content til Facebook, Instagram, LinkedIn, web og kampagner
  • Opdatering af hotellernes website jf. gældende event- og aktivitetskalender
  • Kreativ idémager, der sikrer, at vores følgere får serveret førsteklasses content, som er med til at styrke vores visuelle identitet og øge vores salg samt brandkendskab
  • Øge reach og engagement-rate betragteligt

 

Lidt om dig og din baggrund

  • Du betegner dig selv som SoMe-ekspert og har bevidst at du er god til at formidle et budskab foran/via et kamera
  • Du har skarpe skriftlige kommunikative evner – gerne på både dansk og engelsk
  • Du er ambitiøs og elsker et højt tempo
  • Du har minimum 1-2 års erfaring fra en lignende stilling eller har arbejdet selvstændig som influencer
  • Du anvender indsigter fra datakilder til at prioritere dine indsatser
  • Du har erfaring med videoredigering
  • Du har teknisk snilde og erfaring med opdatering af websites

 

Vi tilbyder

  • Ansvar og personlig indflydelse samt muligheden for at sætte dit personlige præg på Bühlmanns profiler på SoMe
  • Fleksibilitet og gode udviklingsmuligheder
  • En fuldtidsstilling med en løn, der matcher jobbet og dine kvalifikationer samt sundhedsforsikring
  • En fremtræden rolle i en virksomhed i vækst fuld af dygtige og dedikerede kollegaer

 

Lyder det som noget for dig?

Send dit CV og ansøgning senest den 15. marts via linket "Ansøg" her på siden - du bestemmer om det er en videoansøgning, en klassisk skriftlig ansøgning eller noget tredje. Du må meget gerne vedhæfte eksempler og resultater på dit SoMe-arbejde samt links til din(e) profil(er). 

Vi indkalder løbende til samtaler, så jo før vi har din ansøgning, desto bedre. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Marketing & Communications Karina Harbo på karina@buhlmann.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bühlmann, Lyngvej, 1d, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006252

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet