Søger vidner til sag om drabsforsøg; en anholdt

dato

Nordjyllands Politi har siden i går aftes, den 30. maj 2025, efterforsket intenst i den sag, hvor en 29-årig mand er alvorligt tilskadekommen som følge af knivstik. En person er anholdt. Sagen efterforskes som drabsforsøg – og man søger vidner, der har set noget eller ved noget. Ring til politiet på 114.

Det oplyser den ansvarlige for efterforskningsindsatsen, vicepolitiinspektør Niels Kronborg, som uddyber omstændighederne således:  

 

Den alvorlige hændelse er sket omkring Nordjyske Motorvej E45 mellem afkørsel ”Bouet” og afkørsel ”Nørresundby Nord” i det sydgående spor. Herfra modtog Nordjyllands Politi anmeldelser omhandlende dels et færdselsuheld, dels et knivstikkeri; og da politiets patruljer nåede frem til stedet, kunne man konstatere, at en mand på 29 år var hårdt såret af knivstik. Han er alvorligt tilskadekommen, og hans nærmeste pårørende er blevet underrettet.

                                       

Siden anmeldelsen har politikredsen efterforsket intenst i sagens nærmere omstændigheder, og disse hastende efterforskningsskridt førte da også til en hurtig anholdelse af en mistænkt: Kl. 22.05 kunne Nordjyllands Politi nemlig anholde en 19-årig mand, som man mistænker for at have medvirket til drabsforsøget. Han fremstilles i dag, den 31. maj 2025, i et grundlovsforhør.

 

Vidner søges

I forbindelse med politiets igangværende efterforskningsarbejde søger man efter vidner, pointerer vicepolitiinspektør Niels Kronborg, som opfordrer til, at der har oplysninger i sagen straks ringer til politiet på telefon 114. Vicepolitiinspektøren fremhæver: 

 

Vi søger bredt efter vidner, der har set, hørt eller ved noget. Det kan eksempelvis være borgere, som har videoovervågning i deres køretøj, fx dash cams, og har været i området omkring gerningstidspunktet.

 

Det er Nordjyllands Politis opfattelse, at hændelsesforløbet er startet ved parkeringspladsen ved Kvickly Ekstra og Jysk i Nørresundby. Og offeret er fra dette sted blevet ”jagtet” af flere køretøjer fra parkeringspladsen til motorvejen via tilkørslen ved Bouet.

 

”Derfor søger vi også efter vidner, der har opholdt sig på parkeringspladsen ved Kvickly Ekstra i tidsrummet mellem kl. 21:20-21:45,” tilføjer Niels Kronborg.

 

Fuld tryk på efterforskningen – samt synligt politi

Vicepolitiinspektør Niels Kronborg oplyser, at man opfatter drabsforsøget som en del af den verserende lokale bandekonflikt.

 

”Vi ser med stor alvor på det her – og vi efterforsker på fuldt tryk, så de ansvarlige kan blive stillet til regnskab.”

 

Man af hensynet til den igangværende efterforskning, der er på et meget tidligt stadie, så har vicepolitiinspektøren ikke på nuværende tidspunkt mulighed for uddybe et muligt motiv eller detaljer nærmere. 

 

Vi udelukker dog ikke flere anholdelser i de kommende timer og dage, som efterforskningen arbejder sig frem,” understreger han, ligesom han gør opmærksom på, at der er og vil være synligt politi i og omkring Aalborg som følge af sagen – både i forbindelse med efterforskningen, men også med tryghedspatruljering i form af uniformerede patruljevogne.   

 

Vidner og andre med oplysninger i sagen skal henvende sig på telefon 114. Har man desuden oplevet noget, kan man anonymt kontakte Offerrådgivningen på 116 006 og få rådgivning.

 

Politiet har ingen yderligere oplysninger til den aktuelle efterforskning.

 

 

Pressens kontakt:

  •  Niels Kronborg, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, 5124 7690

 

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook