Søger chefkurator til ledelse og udvikling ved Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg

dato

Kunsten er Danmarks smukkeste museum og et museum i en stærk udvikling – lokalt, nationalt og internationalt. Vi har internationale ambitioner som et fyrtårn, der med afsæt i Nordjylland skal lyse op i hele Norden. Det gør vi i tæt partnerskab med Louisiana og med kolleger i Norden og Nordeuropa. Det sker gennem markante udstillinger, nytænkende formidling og et voksende publikum i alle aldre.

Vi søger en afløser for vores nuværende chefkurator, der fortsætter karrieren hos vores gode kolleger på Louisiana. Som chefkurator vil du stå i spidsen for den fortsatte udvikling af museets udstillingsprogram og kunstfaglige profil – en udvikling, der sætter en høj standard for både gæsteoplevelsen og det kunstfaglige niveau.

Chefkuratoren er leder af udstillingsafdelingen og en nøgleperson i varetagelsen af museets kerneopgave: at skabe udstillinger. Afdelingen består af talentfulde, dygtige og engagerede medarbejdere. Chefkuratoren har ledelsesansvaret for udstillingskoordinatorer, projektansatte medarbejdere, studentermedhjælpere samt samarbejdet med eksterne kuratorer. I afdelingen er desuden to museumsinspektører, heraf én med ansvar for samling og forskning. Museumsinspektørerne refererer sammen med chefkuratoren til museets direktør.

Det er chefkuratorens ansvar at udvikle og tilrettelægge udstillingsprogrammet – både særudstillinger og samlingsvisninger – i tæt samarbejde med museumsinspektørerne og direktøren.

Udstillingsafdelingen samarbejder tæt med de øvrige afdelinger, særligt formidlingsafdelingen, om at realisere udstillingerne og skabe en helhedsoplevelse, der spiller sammen med museets unikke arkitektur.

Arbejdet er projektorienteret og omfatter både udstillinger og forskning, herunder samarbejder med andre museer og institutioner i ind- og udland. I den forbindelse er der særligt fokus på samarbejdet med vores partnermuseum Louisiana.

Stillingen som chefkurator kombinerer kuratorisk praksis med strategisk kunstfaglig udvikling og ledelse. Chefkuratoren indgår i Kunstens ledelsesgruppe, som desuden består af økonomi- og administrationschefen, formidlingschefen samt kommunikations- og udviklingschefen, alle med reference til direktøren.


Kvalifikationer og ansættelseskriterier

Du har en akademisk baggrund som kunsthistoriker eller tilsvarende kvalifikationer. Du har dokumenteret stærk international erfaring med kuratering samt et solidt netværk blandt europæiske og nordiske museer og museumskolleger.

Du har lyst, vilje og potentiale til at være en stærk leder. Du har erfaring med at lede og motivere medarbejdere og besidder et strategisk blik for museumsudvikling og -ledelse, gerne understøttet af en relevant lederuddannelse.

Vi forventer, at du har erfaring med at styre komplekse projekter, herunder store udstillinger med eksterne samarbejdspartnere. Du har dokumenteret erfaring med budgetstyring og økonomisk forståelse. Derudover har du erfaring med fundraising og ved, hvordan man søger midler fra fonde.

Du har flair for at samarbejde med mange forskellige aktører – både i og uden for museumsverdenen – og evner at kommunikere med fagfæller, eksterne partnere som virksomheder og fonde samt med blik for publikum regionalt, nationalt og internationalt.


Vi lægger vægt på, at du:
  • har viden om og erfaring med danske og internationale udstillingsproduktioner og kuratoriske samarbejder
  • har et stærkt internationalt netværk i kunstmuseumsverdenen
  • brænder for ledelse, projektstyring og fundraising
  • har indgående kendskab til og erfaring med udstillingsproduktion, herunder samarbejde med tekniske teams
  • har stor erfaring med udstillingsplanlægning og programlægning i både nationale og internationale kontekster
  • har stærke kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • kan organisere, samle, udfordre og motivere medarbejderne i afdelingen
  • kan delegere opgaver og dermed skabe høj jobkvalitet for medarbejderne
  • trives med projektarbejde – både på kort og lang sigt
  • har økonomisk forståelse og erfaring med budgetlægning og -opfølgning
  • er resultatorienteret, kreativ og inspirerende med fokus på publikum og museets overordnede mål
  • trives i en synlig rolle og kan repræsentere museet i relation til samarbejdspartnere, presse og offentlighed

Praktiske oplysninger

Arbejdet foregår som udgangspunkt fire dage om ugen i Aalborg samt én hjemmearbejdsdag.

Løn fastsættes efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Arbejdssted: Kunsten Museum of Modern Art, Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg.

Tiltrædelse: 1. september 2026 eller snarest muligt derefter.

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte direktør Lasse Andersson på laa@kunsten.dk.

Velbegrundet ansøgning (maks. to sider) samt fuldt opdateret CV indsendes via link.

Ansøgningsfrist: Kandidater indkaldes løbende til interview, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kunsten og Utzon Center, Kong Christians Alle, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/14d34260-16be-4526-9d69-f441cedd7fe8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet