Socialrådgiver-samarbejder - forebyggelse og helhedsorienteret behandling i Retspsykiatrien i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Socialrådgiver søges til Retspsykiatrien i Aalborg med tiltrædelse pr. 1. november 2024 eller efter aftale.Er du socialrådgiver og brænder du for det socialfaglige, koordinerende og helhedsorienterede arbejde? Vi søger ny socialrådgiver til Retspsykiatrisk Afdeling: Hvis det er dig, så se med her.

Om jobbet:
Socialrådgiverne i Retspsykiatrien bidrager med det socialfaglige helhedssyn som en del af udredning og behandling af patienterne. Vores opgave er at forebygge og afhjælpe sociale konsekvenser af sygdommen og at hjælpe patienten med at løse disse problemer.

Som socialrådgiver hos os har du ansvaret for at koordinere den sociale indsats overfor den enkelte patient i forhold til kommuner, kriminalforsorg, socialpsykiatriske bosteder og andre relevante samarbejdspartnere under hele patientens behandlingsforløb såvel under indlæggelse som ambulant.

Du får dermed en afgørende rolle i patientens behandlingsforløb og mulighed for at etablere et sammenhængende liv.

Stillingen vil som udgangspunktet være med hovedopgaver i sengeafsnit, og dine arbejdsopgaver kan fx være:

  • Udredning af økonomiske og sociale forhold, herunder ansøgning om forsørgelse samt afklaring af boligforhold og netværk.
  • Foretage sociale screeninger på patienter samt deltage i udarbejdelsen af koordinationsplaner.
  • Varetage socialfaglige opgaver, så patienten i højere grad bliver i stand til at modtage behandling og komme godt videre til en bedre hverdag.
  • Rådgive og vejlede patienter og pårørende om socialfaglige problemstillinger samt afholde samtaler med pårørende.
  • Agere tovholder for patienten i sektorovergangene.
  • Socialfaglig sparring og vejledning til kollegaer.
  • Tovholder på afholdelse af netværksmøder med relevante samarbejdspartnere.
  • Bidrage til udarbejdelse af mentalundersøgelser med selvstændig udformning af social anamnese/ levnedsbeskrivelse.
Om dig:Vi søger en kollega, som er uddannet socialrådgiver. Det vil være en fordel med psykiatrisk erfaring eller erfaring med målgruppen fra kommunalt regi eller andre områder, eks. Kriminalforsorgen.
  • Du skal være fagligt velfunderet og være nysgerrig i forhold til at opnå ny viden og redskaber indenfor de områder, der er nye for dig.
  • Du har gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper og sektorer.
  • Du evner at kommunikere klart og tydeligt såvel skriftligt som mundtligt.
  • Du er fleksibel og byder ind, når der er behov for hjælp på tværs af gruppen.
  • Du er god til at arbejde struktureret og kan planlægge og prioritere egne opgaver.

Vi tilbyder
  • Et ansvarsfuldt, afvekslende og udviklende arbejde i en spændende og specialiseret afdeling.
  • Tæt teamsamarbejde på tværs af faggrupper og afsnit.
  • Tæt samarbejde med patient og pårørende.
  • Inspirerende og dygtige kollegaer.
  • Faglig sparring og udvikling.
  • Mentorordning efter ansættelse.
  • Gode arbejdsforhold og frihed under ansvar.
Om osRetspsykiatrien i Aalborg behandler patienter med forskellige psykiske sygdomme på regionsfunktionsniveau samt varetager udarbejdelse af mentalundersøgelser.
Retspsykiatrien i Aalborg rummer to sengeafsnit med i alt 23 sengepladser til anbringelsesdømte, behandlingsdømte, mentalundersøgelse under indlæggelse samt varetægtssurrogerede.
I Retspsykiatrisk Afdeling udarbejder vi som eneste sted i Region Nordjylland mentalundersøgelser, og vi udarbejder omkring 200 mentalundersøgelser om året - langt overvejende ambulant.  

Du kan glæde dig til at blive en del af socialrådgivergruppen i Retspsykiatrien, som er en tværgående gruppe bestående af tre socialrådgivere, og herudover vil du få et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere. Du vil referere personalemæssigt til cheflægen i Retspsykiatrisk Afdeling, som har et tæt samarbejde med Psykiatriens ledende socialrådgiver i forhold til bl.a. den overordnede faglige udvikling og retning for socialrådgiverne i Psykiatrien.

Vil du vide mere?
Har stillingen vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Skulle du ønske yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Christian Uggerby på tlf.nr. 97643430 eller socialrådgiver Annitta Stenbakken på tlf.nr. 97643431.Du kan også få yderligere informationer her:Det praktiskeVi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”søg job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail vil ikke blive behandlet. 
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Hvis de valgte ansøgere ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan dette evt. aftales nærmere.   
Ansættelse: Den 1.11.2024

Ansøgningsfrist: Den 16.9.2024
Ansættelsessamtaler: Den 23.9.2024 om eftermiddagen i Retspsykiatrisk  Ambulatorium, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107645

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet