BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kirkens Korshærs Herberg søger to medarbejdere til faste stillinger på fuld tid med tiltrædelse den 1. marts 2024 eller efter nærmere aftale.
Kirkens Korshærs Herberg er et selvejende socialt tilbud under landsorganisationen Kirkens Korshær. Herberget drives under servicelovens §110 og Bostøtte under §85a m.fl. og Herberget har en samarbejdsaftale med Aalborg Kommune. Herbergets normering tæller op til 40 borgerforløb fordelt på akutdøgnpladser på Forchhammersvej 13 og Hobrovej 600 samt bostøtte i borgerens eget hjem. Personalenormeringen er pt. ca. 20 årsværk.
Herberget tilbyder midlertidigt akutophold og efterfølgende bostøtte til mennesker, som er ramt af sociale/psykiske/misbrugs problemer samt hjemløshed. Rummelighed overfor anderledes adfærd er et mål i sig selv. Herberget arbejder ud fra et ”Housing First” perspektiv, hvor målet er at komme fra hjemløshed til en permanent boligform. Herbergets opgave er derfor at yde personlig støtte/hjælp til den enkelte og samtidig fastholde/muliggøre ansvaret for eget liv, således at borgeren udrustes bedst muligt til at skabe egen fremtid i egen bolig.
Samarbejdet med borgeren omkring almindelig daglig livsførelse og livsindhold er centralt. Samtidig er det højt prioriteret at forestå udarbejdelse af udredning (problemer og støttebehov) og realisering af opholdsplan (hvordan kommer du videre) for den enkelte borger. Det sker i et tæt samarbejde med borgeren, med internt kontaktpersonteam og med eksterne samarbejdspartnere (sagsbehandler, jobrådgiver, læge, kriminalforsorg m.fl.).
Arbejdets indhold karakteriseres som bostøtte, - bostøtten udøves primært hos borgeren både i den midlertidige akutbolig og efterfølgende i borgerens egen bolig. Bisidderfunktion sammen med borgeren ift. møder, konsultationer, undersøgelser hos 3. part er væsentlig. Kørekort (B) vil være en fordel ift. ovennævnte opgaver.
Vi søger en medarbejder som kan byde ind på følgende:
- Arbejde ud fra Kirkens Korshærs kristne livssyn og være en del af organisationen. Den kristne tro og det kristne menneskesyn er vores inspiration i ønsket om at vise Nærvær, Omsorg og Respekt over for de mennesker, vi møder i arbejdet.
- Kompetencer ift. arbejdet med målgruppen – socialt udsatte medmennesker, hvor hjemløshed, psykisk sygdom og alkohol/hash/stofmisbrug er en del af livet (på Herberget tolereres borgerens indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer). I målgruppen findes mange mennesker med anden kulturel baggrund (primært grønlandsk).
- Kan se sig selv i Housing First tilgangen og bostøttemetoderne CTI og ICM, - som disse er beskrevet i Socialstyrelsen definition. Se fx link: Housing First-tilgangen | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk) Det er relativt nyt, at vi på Herberget definerer Housing First tilgangen, som udgangspunkt for vores arbejde, - det er derfor vigtigt at have interesse i og mod på at være med i en udviklingsproces.
- Skabende part i relationen mellem det andet menneske og sig selv. Have lyst til samarbejdet med borgeren omkring opholdsplansarbejdet og praktiske opgaver som madlavning, rengøring mv.
- Rummelighed ift. et miljø, hvor abnorm adfærd og konflikter opstår og skal håndteres. Hvilket bl.a vil sige, at forstå sig selv som en del af situationen og kunne reflektere over egne (følelsesbetingede) reaktioner i den. Og omsætte refleksionerne til faglig begrundet handling.
- Udføre praktiske opgaver som madlavning, rengøring, indkøb og vedligehold af hus og have på herberget samt diverse opgaver ifb. med borgernes indflytning i egen bolig. Disse opgaver foretages i samarbejde med borgeren, - men det er vigtigt, at medarbejderen er indstillet på at ”gå foran”, når dette er nødvendigt.
- Deltagende i et omsorgsfuldt og refleksivt fagligt fællesskab og samarbejde med andre dygtige kollegaer. Bl.a via gruppesupervision, teamsamarbejde, praktikanter, efteruddannelse, sociale arrangementer mv.
- Relevant socialfaglig uddannelse (pt. har vi ansat pædagoger, diakoner, socialrådgivere, sygeplejersker, psykomotorisk terapeut, fysioterapeut, lærer).
- Fleksibel, da vi er et døgndækket tilbud. Denne stilling tilhører Herbergets DAG funktion og indeholder primært arbejdstid i dagtimerne, - men med arbejde hver 3. weekend dag og aften. Der vil fremadrettet kunne opstå behov for ændringer i sammensætningen af vagter og funktioner.
I ansøgningen beder vi om, at du forholder dig til ovennævnte punkter og til hvordan du kan bidrage til Herbergets virke ud fra dine kvalifikationer.
Herberget afholder informationsmøde den 15. januar 2024. kl. 17.00 - 18.00 på adressen Forchhammersvej 11, 9000 Aalborg. Yderligere oplysninger om stillingen gives gerne ved henvendelse til forstander Gerhard Larsen eller souschef Lars Andersen på tlf. 98 13 18 54.
Stillingerne er omfattet af lokalløn. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og de forhandlingsberettigede organisationer (SL og FOA).
Ansøgningsfrist: mandag den 22. januar 2024 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4.
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke. Læs mere om organisationen på www.kirkenskorshaer.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Job og Velfærd, Sønderbro, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971406