Socialfaglig medarbejder søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Det Grønlandske Hus i Aalborg søger en Socialfaglig medarbejder 37 timer ugentlig.
Vi mangler hænder i vores socialafdeling, hvor vi har en ledig kombinationsstilling i vores
ungeprojekt Arctic Street Lab samt i Socialafdelingen.


I Arctic Street Lab er indsatsen defineret som socialpædagogisk arbejde med stort fokus på den enkeltes ressourcer. Stillingen i Arctic Street Lab berører bl.a. følgende arbejdsområder:

• Tværfagligt samarbejde med diverse aktører så som; kommunale instanser, kulturelle
institutioner, sundhedsvæsen og psykiatri, samt øvrige aktører der arbejder med og om
Grønland
• Helhedsorienteret individuelle indsatser
• Aktivitetsbaseret pædagogisk arbejde
• Bidrager aktivt til nye fortællinger om Grønland
• Danne rammer for fællesskaber med udgangspunkt i grønlandsk og dansk kultur


I Socialafdelingen udøver man ikke myndighed, men vejleder i Åben rådgivning. Stillingen
indeholder bla. følgende arbejdsområder:

• Som Socialfaglig medarbejder råder og vejleder man borgere, og hjælper med at finde
rundt i systemer og processer
• Samarbejder med jobcentre, ydelsescentre og familieafdelinger i de nordjyske
kommuner, i forhold til at finde gode løsninger til de borgere som henvender sig
• En gang imellem er der også brug for at tage med borgeren og yde en håndholdt
indsats som bisidder hos f.eks. lægen, advokaten eller i familieretten


Som medarbejder i Det Grønlandske Hus i Aalborg skal man have et godt kendskab til det
danske system og kunne vejlede og råde borgeren til at finde vej. Du skal som person være empatisk og brænde for at gøre en forskel for grønlandske borgere, der bruger husets tilbud.

Da det drejer sig om borgere med grønlandsk baggrund, vil det blive vægtet højt at man har kendskab til eller erfaring fra Grønland. Kendskab til det grønlandske sprog og kultur vil være et fortrin.

Vi søger en medarbejder:
• Som kan begå sig professionelt mellem de forskellige aktører
• Som kan planlægge, udføre, evaluere og være tovholder i aktiviteter med borgerne
• Der har forståelse og respekt for kulturelle forskelle
• Der har mod på at bringe rigsfællesskabet og vores fælles historie i spil
• En Socialfaglig medarbejder med relevant uddannelse og erhvervserfaring. Gerne fra
både Grønland og Danmark


Vi tilbyder:
En spændende stilling med gode kolleger i et uformelt miljø, hvor der er rig mulighed for at sætte sit eget præg på hverdagen. Frihed under ansvar og gensidig fleksibilitet. Der må
forventes arbejde udenfor almindelig arbejdstid – særligt i Arctic Street Lab gør det sig
gældende. Løn- og ansættelsesvilkår efter relevant overenskomst.


Arbejdstid: 37 timer pr. uge.

Tiltrædelse: 1. marts 2024 – eller snarest muligt.

Varighed: Begivenhedsbegrænset stilling til 31/12 2025 med mulighed for forlængelse.

Ansøgningsfrist: 15. januar 2024. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 5, 2024.
Ansøgning med CV og relevante bilag indsendes til: aalborg@dgh-aalborg.dk

Nærmere oplysninger: kan fås ved henvendelse til Direktør Anna Lynge
E-mail: anly@dgh-aalborg.dk.


Det Grønlandske Hus i Aalborg er en selvejende institution, der har som sin opgave at udvikle de kulturelle, sociale og handelsmæssige kontakter mellem Grønland og den nordjyske region, herunder at administrere og vejlede grønlandske uddannelsessøgende, at give social vejledning til herboende grønlændere samt at være kontakt- og samlingssted for grønlændere og grønlandsinteresserede i Nordjylland.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

AALBORGIMI KALAALLIT ILLUAT DET GRØNLANDSKE HUS I AALBORG, Vesterbro, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960876

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook