BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) søger service- og lydtekniker med generelt teknisk flair til vores afdeling i Aalborg.
Stillingen består i en vekselvirkning mellem forberedelse og professionel afvikling af vores mange koncerter i vores sale og mere driftbetonede opgaver ifm. klargøring og vedligehold af vores mange undervisningslokaler. Det er derfor vigtigt for os, at du er servicemindet, har et godt humør, er ansvarlig og imødekommende samt kan samarbejde med studerende og ansatte på konservatoriet samt vores øvrige samarbejdspartnere i Musikkens Hus. Du skal kunne navigere i mange forskellige opgaver og kunne trives med at arbejde i et spændende miljø, hvor vi er omgivet af kreative mennesker. Du skal desuden forvente, at IT bruges til daglig kommunikation og håndtering af forskellige driftssystemer.
Hvis du tænker, at det lyder spændende, tilbyder vi en god arbejdsplads med mange dygtige og engagerede studerende og medarbejdere, hvor din indsats bliver værdsat.
Ansvarsområder og arbejdsopgaver • Daglig drift, vedligehold og forbedring af alle konservatoriets lokaler – såvel udstyrs- som indretningsmæssigt
• Lydteknisk afvikling af koncerter i konservatoriets sale
• Backline/baggear-håndtering
• Instrumenthåndtering
• Vedligehold og registrering af musikinstrumenter og -udstyr, herunder sanganlæg og mikrofoner.
• Indkøb af udstyr og løbende kontakt til leverandører
• Opdatering af instrumentarium
• Medvirken ved arrangementer såsom RAMA Festival, SPOT Festival, eksamenskoncerter, optagelsesprøver mv.
Kompetencer • Bred erfaring med backline samt lydteknisk koncertafvikling
• Generelt flair for teknik i mange forskellige afskygninger
• Kendskab til videooptagelse og -redigering en fordel
• At du trives i en omskiftelig hverdag
Ansættelsesvilkår Stillingen er berammet til 37 timer pr. uge. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst og er til besættelse pr. 1. april eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg. Aftenarbejde vil forekomme løbende plus et antal weekenddage om året.
Ansøgning og ansøgningsfrist Ansøgning vedlagt relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse skal være Det Jyske Musikkonservatorium i hænde senest mandag den 19. februar 2024 senest kl. 12:00.
Alle med de fornødne kvalifikationer opfordres til at søge stillingen; uanset alder, kønsidentitet, etnicitet og religiøs overbevisning.
For yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte producent Vibe Thorhauge på vibe@musikkons.dk eller 5117 6458.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 28. februar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg, Musikkens Plads , 5., 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986406