BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en passion for at sikre driftsstabilitet og at levere den bedste kundeservice? Leder du efter en stilling, hvor du både kan få ansvar og blive motiveret af samarbejde i teams?
Netic er en førende virksomhed inden for drift af kritiske IT-infrastrukturer og løsninger. Vi arbejder med avancerede teknologier og værktøjer for at levere stabile services til vores kunder. Vi tror på innovation, samarbejde og konstant læring, og vi søger en engageret driftstekniker, der deler vores passion for teknologi.
Som Senior IT-Tekniker bliver du en nøgleperson i vores Service Desk i Aalborg, hvor du håndterer både første- og anden-level support for business-to-business kunder.
Du vil spille en central rolle i at løse komplekse tekniske problemstillinger og sikre stabil drift af vores driftskritiske systemer. Med din indgående erfaring inden for teknisk support vil du ikke kun være ansvarlig for fejlfinding og håndtering af incidents, men også for at bidrage til videreudvikling af vores processer. Desuden vil du træne og oplære nye medarbejdere og elever samt løbende udvikle vores eksisterende team, så vi sammen kan levere den bedst mulige service til vores kunder.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder består af:
- At agere som teknisk ekspert og sparringspartner for både kolleger og kunder.
- At lede og koordinere incident management processer og sikre hurtig genoprettelse af services.
- Udarbejde tekniske rapporter og driftsanalyser samt formidle til kunder og kollegaer.
- Implementere og vedligeholde af forbedringsprocesser og best practices i tæt samarbejde med kollegaer.
- Træne og være mentor af elever samt bidrage til den faglige udvikling i afdelingen.
- Sikre høj kvalitet i dokumentation og vedligeholde IT-systemer.
- Deltage i løsning af Incidents og Service Request.
Hvem er du?
Vi forventer at du:
- Har en teknisk relevant faglig uddannelse.
- Har stærke analytiske og problemløsningsevner.
- Er god til at arbejde struktureret og er løsningsorienteret.
- Har fremragende kommunikations- og samarbejdsevner både på dansk og engelsk og evnen til at forklare tekniske koncepter til ikke-tekniske brugere.
- Har evnen til at arbejde effektivt under pres og håndtere flere opgaver samtidigt.
- Har kendskab ITSM-rammeværk og villig til at tage certificering ITIL 4.
- Har lyst til at være en del af et læringsmiljø, hvor du selv kan blive klogere, imens du også lærer fra dig.
Som senior IT-tekniker hos Netic får du
Hos Netic er medarbejdernes faglige udvikling og interesse omdrejningspunktet for det, vi laver. Vi arbejder selvfølgelig for at levere de bedste løsninger til vores kunder, men vi ønsker at gøre det på en måde, der sikrer vores kollegers faglige udvikling.
Det vil sige, at du som medarbejder hos Netic har mulighed for at deltage på de kurser, konferencer og events, der er interessante for dig, eller tage den certificering, som du så længe har tænkt på. Det lyder måske som en kliché, men vi mener det nu alligevel.
Du vil som medarbejder hos Netic få del i vores medarbejdergoder, der blandt andet dækker over en sund og nærende frokostordning og øvrig forplejning, årlig sommerfest og julefrokost, sundhedsforsikring, tandforsikring, tøjordning og meget andet.
På den sociale side har vi en aktiv personaleforening, der tit arrangerer fede arrangementer, hvor humøret er helt i top. Alt lige fra VIP-arrangement på Nibe Festival til mountainbike tur, brætspil og LAN-parties. Og så er vi så heldige at have et positivt og inkluderende miljø i blandt kollegaer, hvor der er plads til alle.
Har du lyst til at blive en del af Netic?
Hvis du tænker, at der er et match mellem dine interesser og mulighederne hos os, så send os din ansøgning og CV.
Der er ansøgningfrist 1.1.2025, men vi holder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Samtaler afholdes på vores hovedkontor på Alfred Nobels Vej 25, 9220 Aalborg Ø.
Tiltrædelsesdato er snarest mulig, men vi venter gerne på den rette kollega.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet straffeattest. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse hos Netic.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Netic A/S, Alfred Nobels Vej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127530