Salgskonsulent til grønne energiløsninger hos Neogrid Technologies

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du en passion for at opbygge stærke kunderelationer, og drømmer du om at sælge grønne løsninger, der bidrager til at vores kunder sparer på både pengepung og CO2 regnskab? Er vedholdenhed i dit DNA og motiveres du af at være opsøgende og ude i marken hos kunderne? Har du desuden erfaring med salg til bygninger og med energistyring, så er Neogrid Technologies måske stedet for dig. 

Vi søger en dygtig kollega til at booste vores salgsindsats. Vi forventer, at du kan drive hele salgsprocessen fra den opsøgende kontakt, til rådgivning af kunderne gennem købsprocessen, samt en struktureret opfølgning, indtil ordren er i hus, hvorefter det falder dig naturligt at pleje kunderelationer, alt sammen på en professionel og tillidsvækkende måde. Du vil indgå i et team med vores nuværende sælger og leverance-team.

Dine primære opgaver

Den primære opgave, er opsøgende salgsarbejde i forhold til nye kunder og vedligeholdelse af den eksisterende kundeportefølje. Din primære arbejdstid vil være på landevejen og du vil dække hele landet, men du vil også skulle udarbejde tilbud, ordrebekræftelser mv. og sikre overlevering til leverance-teamet. Af opgaver kan nævnes:

  • Opsøgende salg samt mersalg til eksisterende kunder
  • Rådgivning af kunder, så vi sikrer den rette løsning og at kunderne kommer godt i mål
  • Inspektion af eksisterende tekniske løsninger
  • Overlevering og løbende dialog med leverance-teamet
  • Bidrage til en struktureret og ensartet salgsproces gennem brug af CRM-værktøj
  • Bidrage til udvikling af Neogrids salgsorganisation
  • Bringe viden om kunder og marked ind i strategiprocessen
  • Overlevering af hvad vores kunder ønsker af ny funktionalitet til udviklingsafdelingen
  • Deltagelse i messer
  • Bidrage med indhold til markedsføring

Om dig

Vi forestiller os at du har en baggrund som Key Account Manager, Account Manager eller salgskonsulent med god teknisk forståelse og har erfaring med opsøgende salg. Derudover lægger vi vægt på, at du har kompetencer og erfaring med flere af følgende punkter:

  • Erfaring med salg til almennyttige boligselskaber, kommuner og private bygningsejere mv.
  • Teknisk forståelse for fx el, VVS, CTS og dataopsamling, eller anden form for erfaring med- og forståelse for energistyring og bygningsautomatik
  • God til at skabe og vedligeholde relationer og netværk
  • Kan identificere kundens behov og formå at omsætte disse til løsninger

Som person er du struktureret og du lader dig ikke slå ud af et nej. Du er erfaren inden for flere af ovenstående områder og det falder dig naturligt at være serviceminded og omhyggelig. Derfor er du som person udadvendt og god til at kommunikere på flere niveauer og god til at dokumentere dialogen.

Vi forventer at du har kørekort, egen bil og har mod på at opsøge og vedligeholde kunderelationer i hele Danmark.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med gode professionelle og personlige udviklingsmuligheder. Vi er en virksomhed, hvor udvikling vægtes højt, og hvor du har mulighed for at have stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver og din egen arbejdsdag. Vi tilbyder et fleksibelt arbejdsmiljø og praktiserer frihed under ansvar.

Som udgangspunkt vil Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø være din arbejdsplads, men har du selv base andet sted i landet, finder vi en løsning, der kan passe alle.

Om Neogrid Technologies

Neogrid Technologies er etableret i 2011 med det formål at minimere kundernes energiforbrug og bidrage til en reduktion i CO2 udledningen, gennem datadrevet energistyring. Vi har i dag kunder i hele landet og vores løsning har dokumenteret signifikante energibesparelser for omkring 16.000 lejemål.

Med baggrund i videnskabelige teknologier, udvikler vi intelligente visualiserings- styrings- og overvågningsteknologier, der automatisk analyserer og sparer energi i store og små bygninger.

Spørgsmål og Ansøgning

Stillingen er på 37 timer og vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Tiltrædelsesdato er hurtigst muligt.

Har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Direktør Henrik Lund Stærmose på tlf. +45 3065 4661 eller via hls@neogrid.dk.

Vi afholder samtaler løbende, så send din motiverede ansøgning samt CV hurtigst muligt til career@neogrid.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

NEOGRID TECHNOLOGIES ApS, Niels Jernes Vej, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074001

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet