Sagsbehandler til Opkrævningsteamet i Aalborg Kommunes Finanskontor i Økonomi og Erhverv

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Opkrævningsteamet søger ny medarbejder.

Er du vores nye kollega
Har du lyst til at være en del af et energisk og centralt placeret team?
Kan du sammentænke lovgivning, komplekse IT-processer og praktisk virkelighed?
Kan du omsætte viden til handling og vigtigst af alt; kan du se dig selv som en del af et team af fagligt dygtige medarbejdere, der står i spidsen for et stort og komplekst debitorsystem?

Vi søger en dygtig, struktureret og positiv sagsbehandler til Opkrævningen i Aalborg Kommune. Du skal sætte stor pris på at tale med mange forskellige mennesker og motiveres af at yde en god service.
Vi har et stærkt arbejdsfællesskab. Men der vil være opgaver, hvor det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og selv kan tage initiativ og handle, når det er nødvendigt.

Nøglen til jobbet er en relevant administrativ uddannelse. Erfaring med Kommunal Opkrævning fra en lignende stilling er en fordel – men ikke et krav.

Om stillingen
Opkrævningsteamet er en del af Finanskontoret i Økonomisk Afdeling i Økonomi og Erhverv. Det daglige arbejde vil primært foregå i KMD OPUS debitor.
Kerneopgaven er at sikre opkrævning og inddrivelse af kommunale krav.
Opgaverne er en kombination af telefonisk og skriftlig betjening af borgere og virksomheder, samt tungere sagsbehandling og håndtering af komplekse opkrævningssager. Opgaveløsningen foregår i samarbejde med kommunens afdelinger og øvrige samarbejdspartnere f.eks. Gældsstyrelsen.
Sideløbende med den daglige drift er der pt. opgaver med klargøring og konvertering af kommunens mange forretningsområder til Gældsstyrelsens nye inddrivelsesløsning PSRM.
Opkrævningen er generelt et område i konstant udvikling. Der kommer løbende ny lovgivning der kræver faglig udvikling og omstilling på området.

Vi forventer, at du:

  • Formår at blive fortrolig med debitorsystemet og forstår helheder og processer.
  • Er løsningsorienteret og kan tage et selvstændigt ansvar i opgaveløsningen.
  • Har lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø og bidrage til helhedsorienterede løsninger.
  • Er faglig nysgerrig og kan se og forstå sammenhænge i love og systemer.
  • Har god tal- og regnskabsforståelse.
  • Har gode kommunikationsevner skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.
  • Har gode formidlingsevner - indgyder tillid og indbyder til dialog med borgeren - også i de svære samtaler med en borger.
  • Mestrer IT, herunder Office-pakken – erfaring med brug af Excel er en fordel.
  • Har forståelse, og gerne erfaring med, at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Vil kunne trives i et travlt, dynamisk og uhøjtideligt miljø, der udviser holdånd og gejst i opgaveløsningen og at du bidrager til det sociale fællesskab.
  • Du er fleksibel, når opgaverne kræver det
  • Kan acceptere en vis grad af rutineopgaver.

Om Finanskontoret
I Finanskontoret er vi 22 ansatte, hvoraf Opkrævningsteamet udgør 12 medarbejdere. Vi tilbyder et dynamisk, uhøjtideligt og til tider hektisk arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau og gode kollegaer. Fysisk placering i storrumskontor.
Arbejdstiden er mandag til fredag fra 8.00 til 15.00, torsdag dog til kl. 17.00. Der er flextid i Finanskontoret.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Lønnen sker efter gældende overenskomst mellem KL og HK Kommunal.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.


Kontakt
Du er velkommen til at ringe og få mere information om stillingen.
Henvendelse kan ske til Leder af Opkrævningen Lone Wolder tlf. 9931 1831.

Ansøgningsfrist 
Ansøgningsfristen er den 4. juni 2023. Samtaler forventes afholdt i uge 25.
Stillingen ønskes besat senest pr. 1. september 2023.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=43b7eeda)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Finanskontoret, Boulevarden, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=43b7eeda&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834539

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet