Resultatorienteret Area Sales Manager til produktionsvirksomhed i Randers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af opsøgende- og relationsskabende nysalg samt varetagelse af en allerede velfunderet og loyal kundeportefølje? Vil du have ansvaret for dit eget kundesegment og brancheområde. Så får du her muligheden for at komme med på en unik rejse i en veldrevet virksomhed med et stolt og traditionsrigt brand.

Randers Reb International A/S er en højkvalitets rebproducent, der med næsten 200 års erfaring producerer og sælger tekniske reb-og tovløsninger til blandt andet fiskeri & landbrug, industrien, møbelproducenter og legepladser.

Hovedkontoret og den internationale salgs- og distributionsafdeling er beliggende i Randers og her vil du samarbejde med 20 dygtige og engagerede kollegaer. Virksomhedens primære produktionsenhed, med ca. 120 kollegaer, befinder sig i Litauen i et mangfoldigt og fleksibelt produktionsanlæg. Desuden er der datterselskab i Spanien, der selvstændigt producerer og sælger reb til fiskeri og akvakultur Kvalitet. Kundeservice, teamwork og fleksibilitet er nøgleord i hele organisationen.

Læs mere om Randers Reb International A/S her: https://www.randers-reb.com/fishing-rope/history

En spændende hverdag hvor ikke to dage er ens

 Som Area Sales Manager ved Randers Reb International, kommer du med på en spændende udviklingsrejse i en succesfuld og dynamisk virksomhed. Din fornemmeste opgave bliver at varetage B2B teknisk løsningssalg til såvel eksisterende kunder som nye kunder.

Indledningsvis vil du få en grundig onboarding i produkter, kundesegmenter og arbejdsgange. Du får en ansvarsfuld og central rolle med direkte reference til CEO og du bliver en del af et stærkt og erfarent team hvor sparring, vidensdeling og humor er i højsædet.

Dine primære ansvarsområder i salgsteamet vil være:

  • teknisk salgsansvarlig for internationale kunder indenfor fiskeri, landbrug og industrien
  • udarbejdelse af priskalkulationer og tilbud samt løbende forhandling og opfølgning af samme
  • etablering og vedligeholdelse af den tætte relation med dine kunder
  • pleje og servicering af eksisterende kunder samt aktiv og proaktiv udbygning af kundesegmentet

Dit hovedfokus bliver eksisterende og nye kunder primært internationalt. Din primære arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Randers. Der må forventes 35-45 rejsedage om året, i forbindelse med kundebesøg, messer m.m.

Vi søger en passioneret, selvstændig & løsningsorienteret ”købmand”

Du kommer med solid teknisk salgserfaring og gerne med branchekendskab eller lysten til at sætte din erfaring i spil i en ny og spændende kontekst. Vigtigst er, at du er parat til både faglig og personlig udvikling i en virksomhed, hvis vision er at være den fortrukne partner i markedet for rebproduktion.

For at kunne tilbyde og/eller designe det rette produkt til kunderne, er dine evner til etablering af tætte kunderelationer, din produktforståelse og et løsningsorienteret mindset af afgørende betydning. Du skal trives i et dynamisk arbejdsmiljø med mange bolde i luften og kunne følge ordrerne helt til dørs.

Kontakt med virksomheder og mennesker på alle niveauer motiverer dig. Du har en god forretningsforståelse og en høj grad af ansvarsbevidsthed, hvilket gør dig til en tillidsvækkende samarbejdspartner.

Du får:

  • Mulighed for at repræsentere et stærkt og højt respekteret brand og sælge mange forskellige produkter af en høj kvalitet
  • En spændende og alsidig hverdag hvor du arbejder med engagerede, professionelle og loyale kunder
  • En flad organisationskultur, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling
  • Et spændende og sjovt arbejdsmiljø
  • En attraktiv løn svarende til dine kvalifikationer, samt bonusordning.

Pensionsordning & sundhedsforsikring 

Som Area Sales Manager ved Randers Reb International A/S får du et selvstændigt job i et salgsteam med et tæt samarbejde og fælles vision & mål.

Ansøgning og kontakt

Vicon People varetager denne rekruttering på vegne af Randers Reb International A/S. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Rikke Skibsted på +45 20702686. Alle henvendelser og ansøgninger behandles fortroligt og vi kalder løbende ind til samtale.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vicon People ApS, Porthusgade, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: www.vicon.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843521

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet