Restaurant Pingvin nomineret til Bedste Restaurant: "Vi kan da slet ikke få armene ned"

Foto: Restaurant Pingvin. Restaurant Pingvin er nomineret til Bedste Restaurant.
dato

Fredag den 26. september bliver Aalborg Portland Park omdannet til byens største fest, når årets Aalborg Awards løber af stablen. Med rød løber, stort awardshow, lækre cocktails og et brag af et afterparty skal de bedste i byen hyldes – og blandt finalisterne i kategorien Bedste Restaurant finder vi Pingvin på Stjernepladsen.

En tapasfavorit blandt aalborgenserne

Pingvin har for længst etableret sig som et af Aalborgs mest populære spisesteder, særligt kendt for deres unikke tapaskoncept. Her kan gæsterne vælge mellem kreative og velsmagende menuer som Til Vands, Til Lands og I Luften – og naturligvis afslutte måltidet med en sød Dessert Tapas.

Men Pingvin byder på mere end tapas. Restauranten serverer også brunch- og frokostretter samt spændende aftenmenuer, hvilket gør den til et oplagt valg til både hyggelige hverdagsbesøg og festlige lejligheder.

"Har du mon smagt vores uimodståelige sandwich med hønsesalat?" skriver restauranten på deres Facebook. - Foto: Restaurant Pingvin

Taknemmelige og klar til finalen

På deres Facebook-side udtrykker Pingvin stor begejstring for nomineringen: "Jamen, jamen, vi kan da slet ikke få armene ned. Tusinde tak! Vi er videre til finalen og har en sidste gang brug for din stemme."

Aalborg Awards bliver en aften i festens og byens tegn – og for Pingvin kan det også blive aftenen, hvor de tager titlen som Bedste Restaurant med hjem.

Stem på Restaurant Pingvin lige her.

Man kan læse mere om Pingvin og deres menuer på deres hjemmeside eller følge med på Facebook.

Deres tapas kan også fås som take-away. - Foto: Restaurant Pingvin

Kilde: Pingvin
Pingvin ApS

Stjernepladsen 3 C, Aalborg

98 11 11 ..

åbningstider

Tirsdag: 17.00 - 22.00
Onsdag & Torsdag: 11.00 - 22.00
Fredag & Lørdag: 11.00 - 00.00
Søndag & Mandag: Lukket