BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fritidscenter i øst søger en ressourceorienteret uddannet pædagog i en fast stilling med opstart fra 1. juni 2024. Stillingen er til vores fritids- og ungdomsklub og er på 32 timer, med mulighed for at øge timetallet.
Ansættelsen vil være i vores fritids- og ungdomsklub, hvor timerne vil blive fordelt fra mandag til fredag i tidsrummet 14.00-22.00 og med et ugentligt personalemøde. Du skal forvente at have 2-3 aftenvagter om ugen og hver 3. søndag. Herudover kan der være behov for møder udenfor åbningstiden, weekendarrangementer og kolonier. Derudover arbejder vi med kontaktpersonsopgaver, i tæt samarbejde med Familiegruppe Øst samt Camp ung, hvor vi underviser 7. – 8. og 9. årgang på Aalborg kommunes skoler, i forebyggelse af bl.a. alkohol og rusmidler.
Fritidscentret er organisatorisk tilknyttet Center for Tværfaglig forebyggelse i Job og Velfærd, Aalborg kommune. Fritidscentret består af et hovedcenter og en afdeling. Fritidscentret er et aktivt center både i og uden for huset, hvor fællesskab, partnerskab, samarbejde og helhedsorienteret indsats er nøgleord i vores arbejde. Vi er et pædagogisk klubtilbud til børn og unge i alderen 10-18 år, der består af en fritids- og ungdomsklub. Vi samarbejder med øvrige aktører i lokalområdet såsom de lokale skoler og boligforeningerne og civilsamfundet. Vi laver blandt andet brobygning til foreningsliv og etablere fritidsjob. Vi er kendt for nytænkning, kreativitet og rummelighed. Vi tænker i sammenhænge og helheder for at løse vores kerneopgave.
”Fritidscentrets kerneopgave er: sammen med børn og unge gennem sunde fællesskaber, at udvikle læringsmiljøer, der bidrager til at mestre eget liv. – Det gør vi altid i samarbejde med forældre og netværk som primære samarbejdspartnere”
Det gør vi ved at:
- Inddrage børn, unge og forældre og samarbejdspartnere
- Skabe meningsfulde aktiviteter og inkluderende fællesskaber
- Afholde trivselssamtaler, lave håndholdte indsatser og have en faglig stærk personalegruppe.
- Derudover arbejder vi med de fire spor: Deltagelse (børnevenlig kommune), sprog og mindset, forældresamarbejde og fællesskabende fritid.
Vi arbejder ud fra Aalborg Kommunes vision i Job og Velfærd: Handlekraft, Partnerskaber, Forenkling og Dialog.
Forventninger/kompetencer:
- At du sætter din faglighed og personlighed i spil og kan modtage feedback på egen praksis.
- Kan motivere og arbejde relationelt med unge i alderen 10-18 år.
- Kan facilitere aktiviteter, hvor der er deltagelsesmuligheder på forskellige niveauer, for børn og unge.
- At du har et sprog og mindset for, at alle børn og unge, gør det så godt de kan.
- Er omstillingsparat, da vi er en dynamisk arbejdsplads hvor opgaven hurtigt kan ændre sig.
- Er god til at samarbejde og ser forskelligheder som en styrke.
- Kan have skiftende arbejdstider og skiftende arbejdsplads.
- At du kan arbejde med kontaktpersonsopgave.
- At du er en stærk formidler og god til at formulere dig skriftligt.
Det er en fordel, hvis du har:
- Kendskab til neuropædagogik.
- Har kørekort B.
- Har erfaring med tværfagligt samarbejde.
- Har erfaring med forældresamarbejde og ser dem som en naturlig samarbejdspartner.
Vi kan tilbyde dig:
- En dynamisk arbejdsplads, der vægter såvel det faglige som arbejdsmiljøet højt og, hvor der er plads til forskellighed
- En personalegruppe med et højt ambitionsniveau, der brænder for arbejdet og har lyst til at gøre en forskel for børn og unge i lokalområdet.
- En arbejdsplads med en klar vision og en stærk pædagogisk profil.
- En personalegruppe, hvor humor og arbejdsglæde er en del af hverdagen.
- Kollegial og faglig sparring.
- En arbejdsplads med muligheder for efteruddannelse og kurser.
- Stor indflydelse på tilrettelæggelse af aktiviteter.
- En børn- og ungegruppe som er imødekommende og gerne vil indgå i tætte relationer.
Arbejdsstedets adresse:
Tornhøjvej 1, 9220 Aalborg Øst. Skulle vi evt. sætte begge adresser på? Sebbersundvej 2B.
For spørgsmål kontakt centerleder: Pia Meidahl Lundholm Villadsen, 31990677 eller Souschef: Kristian Steen, 20652977.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingerne er omfattet af Ny Løn.
Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Samtaler forventes afholdt i uge 18.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Herningvej 37, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027817