BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du fleksibel, engageret, stolt at dit fag og sætter du en ære i at udføre dit arbejde omhyggeligt?
Så er du måske vores nye rengøringsassistent til Aalborg Stadion og Sofiendal Svømmesal
Jobbet er på 26 timer pr. uge. Arbejdstiden varierer alt efter hvor du skal arbejde:
- En dag om ugen skal du møde kl. 05 i Sofiendal Svømmesal, hvor du foruden rengøring også skal tage vandprøver.
- Mødetiden på stadion vil ofte være fra ca. kl. 07 eller efter aftale, men arbejdstiderne kan variere afhængig af arrangementer i hallerne og på stadion, hvorfor der også kan forekomme rengøring i weekender.
Aalborg Stadion består foruden af udendørs tribuner også af to idrætshaller, en gymnastikhal, kontorer og mødelokaler. Arbejdsopgaverne vil være rengøring af omklædningsrum, toiletter inden for, mødelokaler, foyer, kontorlokaler, tekøkken mm. Der vil lejlighedsvis også være rengøring af idrætshallerne.
Sofiedal Svømmesal benyttes af skoler og foreninger, hvor du skal varetage rengøring af omklædningsrum, svømmehal mv.
Aalborg Stadion, Sofiendal Svømmesal og Haraldslund Vand- og Kulturhus er under samme ledelse og du bliver således en del af personalegruppen på de tre matrikler. Dit primære arbejdssted vil være Aalborg Stadion og Sofiendal Svømmesal, men du vil også kunne forvente opgaver i Haraldslund Vand og Kulturhus ved sygdom, ferie etc.
Vi vægter rengøring af faciliteterne meget højt, da vi – både medarbejdere og gæster – gerne vil, at vores faciliteter fremtræder pænt og vedligeholdt, så vi kan give vores gæster den bedst mulige oplevelse.
Aalborg Stadion og Sofiendal Svømmesal er en kommunal institution under Aalborg Idrætspark, der er en del af Sundheds- og Kulturforvaltningen ved Aalborg kommune.
Vi kan tilbyde
- Et spændende og ansvarsfuldt job
- Gode arbejds- og personaleforhold
- Grundig oplæring
Vi forventer, at du
- Har erfaring med eller er uddannet rengøringsassistent
- Har erfaring med rengøring af vådrum
- Er engageret og stolt at dit fag, og har stor fokus på betydningen af rengøring med høj kvalitet
- Har et godt overblik, kan arbejde systematisk og selvstændigt
- Er mødestabil og indstillet på skiftende arbejdstider
- Initiativrig, serviceminded og har et blik for, hvordan du kan gøre en forskel for den enkeltes gæst oplevelse af omklædningsfaciliteter, svømmesal, Aalborg Stadion og ikke mindst medarbejdernes service.
- Taler, forstår og skriver dansk
- Er god til at omgås og samarbejde med andre mennesker, har et godt humør, er positivt indstillet og har en god situationsfornemmelse
Stilling ønskes besat den 1. oktober 2024 eller hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 26 timer om ugen og ønskes besat snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (FOA).
Børneattest
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest, da man er i kontakt med børn og unge under 15 år.
Yderligere information
Samtaler forventes afviklet mandag den 26. august 2024.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder for Aalborg Stadion og Haraldslund Vand- og Kulturhus Troels Borup Andersen.
Arbejdsstedets adresse er Haraldslund Vand- og Kulturhus, Kastetvej 83, 9000 Aalborg
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(8-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Kastetvej 83, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6087082