Relationsstærk leder til Botilbuddet Sonjavej

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvordan kan man kompetent udfordre en kultur og forståelse af et botilbuds identitet, beboergruppe og arbejdsmetoder uden at miste alt det, der har fungeret i mange år?

Kan du besvare dette spørgsmål, er du måske vores kommende leder på Botilbuddet Sonjavej.  

Når du træder ind på Sonjavej, vil du mærke energien fra et veletableret botilbud inden for det specialiserede voksensocialområde. Her er der tydelige traditioner og høj anciennitet blandt både medarbejdere og beboere. Vi stræber efter at gøre det bedst muligt for de mennesker, vi er her for, og vi insisterer på at skabe et hjem og hverdagsstunder, hvor den enkelte trives og udvikler sig.  

Samtidig vil du møde spørgsmål om vores fremtidige forståelse af tilbuddet og målgruppen samt, hvordan dette vil påvirke hverdagen for både beboere og medarbejdere. 

Din profil:

  • Erfaring som leder, der har skabt resultater gennem risikovillighed og innovativ tænkning inden for personaleledelse og kulturforandringsprocesser. 
  • Robusthed og evne til at håndtere udfordringer og modgang med styrke og beslutsomhed. 
  • Evne til at skabe tillid og et positivt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig værdsat og motiveret. 
  • Udpræget helhedsorientering og evne til at se sammenhænge på tværs af organisationen. 
  • Evne til at kommunikere klart og tydeligt og skabe forståelse og opbakning til dine forslag og ideer. 
  • Er proaktiv og handlekraftig med en praktisk tilgang til problemløsning. 
  • Fleksibel, indfølende og udadvendt med gode sociale kompetencer, der forstår og værdsætter forskellige perspektiver og behov. 

Dine ansvarsområder:

  • Skabe en kultur præget af tillid, åbenhed og samarbejde, hvor medarbejdernes potentiale blomstrer. 
  • Udnytte din risikovillighed til at udforske nye muligheder og skabe resultater. 
  • Opstart af partnerskaber med relevante aktører for at tilpasse Sonjavej til de ændrede behov blandt beboerne. 
  • Udvikling og implementering af strategier og tiltag, der sikrer en kulturændring og fremmer en positiv arbejdsatmosfære. 
  • Personaleledelse med fokus på udvikling og trivsel, herunder rekruttering, træning og fastholdelse af kompetente medarbejdere. 
  • Overgang fra driftsfokus til en mere medarbejderorienteret og dermed borgerrettet tilgang, der sikrer trivsel blandt medarbejderne og ikke mindst beboerne på Sonjavej. 

Vi tilbyder: 

  • En spændende og udfordrende lederstilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af vores botilbud og skabe varige forandringer til gavn for beboerne. 
  • Frihed til at tage initiativ og eksperimentere med nye ideer og løsninger. 
  • En dynamisk og engageret medarbejdergruppe, der brænder for at gøre en forskel. 
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling samt løbende støtte og feedback fra erfarne kolleger og ledere. 

Om Botilbuddet Sonjavej
I dag er Sonjavej en del af Bo- og Støttecenter, som hører til Center for Særlige Tilbud og Autisme. Fremover skal Sonjavej nu være et selvstændigt botilbud med egen ledelse. Selvom dette har været det organisatoriske afsæt tidligere, viser efterspørgslen os, at vi skal justere vores forståelse af beboergruppen og udvide vores faglige palet. På den måde kan vi fortsat bevare vores position som et eftertragtet botilbud inden for Voksensocialområdet. Alt dette skal ske med afsæt i en recovery-orienteret praksis og med respekt for det solide fundament, vi allerede har. 

Arbejdsstedets adresse
Sonjavej 61, 9000 Aalborg. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.  

Forud for endelig ansættelse indhentes referencer.  

Samtaler 
Vi forventer at holde 1. samtale den 12. marts og 2. samtale den 21. marts 2024. 

Du vil i forbindelse med samtaleforløbet blive bedt om at udfylde personprofil, hvis du går videre til 2. samtale. Tilbagemelding på personprofil vil ske online den 18. marts 2024. 

Tiltrædelse den 1. maj 2024 eller snarest herefter. 

Spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Centerchef Anne Louise Dall på 25 20 77 01. Dette kan ske fredag den 8. marts, kl. 12:30-14:00. 

Send ansøgning: 
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som for eksempel ansøgning og CV i begrænset omfang. 

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling – en del af noget større 
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først - gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog. 

Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af. 

Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og har forskellige styrker, ønsker og potentiale. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fællesskab og velfærd i Aalborg Kommune. 

Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her: 

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse 
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger. 

Vores kommune – i rivende udvikling 
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Sonjavej 61B, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002940

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet