Region Nordjylland: Introduktionsstillinger i Medicinsk gastroenterologi og hepatologi Aalborg Universitetshospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afdelingen har 2 ledige introduktionsstillinger til besættelse 1. november 2023 eller efter aftale – varighed 12 mdr.  
Afdelingen håber at kunne tiltrække kandidater til senere videreuddannelse i specialet, men introduktionsstillingen kan anvendes som introduktion til et hvilket som helst medicinsk speciale. 

Afdelingen 
Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme er kendetegnet ved et godt socialt og fagligt miljø. 

Sengeafdelingen 9Ø er normeret til 22 primært gastroenterologiske sengepladser i Medicinerhuset, Aalborg Universitetshospital.  
Udover sengeafdelingen består afdelingen af et dagafsnit, et ambulatorium, en endoskopienhed og flere forskningsafsnit.

Der er rig mulighed for at se, behandle og følge såvel meget specialiserede gastro-hepatologiske patienter som bredt intern medicinske patienter. 

Uddannelse 

Afdelingen har et stort fokus på uddannelse, trivsel og tryghed i oplæringssituationer. Dette gælder i særlig grad for vores yngre læger.  
Vi vægter vejledningen af vores introduktionslæger højt. 
Vi forventer at introduktionslægen deltager i den kliniske undervisning af basislæger, studenter og plejepersonale på afdelingen. 
Vi har dagligt morgenundervisning i afdelingen i forbindelse med morgenkonferencen. 
Vi afholder middagskonference med mulighed for drøftelse af kliniske problemstillinger, og der er flere gange ugentlig mulighed for deltagelse i forskellige konferencer herunder blandt andet røntgen, biologisk konference, og  hepatitiskonference.

 Evalueringerne af afdelingen viser stor tilfredshed fra såvel introduktionslæger, basislæger som studenter, dette gælder såvel oplæring i faget som kollegial opbakning og tryghed i vagten. 
Vores seneste 2 introduktionslæger har valgt at fortsætte i afdelingen og specialet som hhv. PhD studerende og i hoveduddannelsesstilling. 

Arbejdsopgaver 

Introduktionslæger deltager i stuegang, ambulatoriefunktion og vagter i afdelingen såvel som i ATC (Akut og Traume Center). Man indgår i en cirka 7-skiftet forvagt, og der må påregnes mellem 2 og 4 aften/nattevagter pr. måned. I Aften/nattevagterne er der vagtfællesskab med lungemedicinsk afdeling.  

Efter ønske tilbydes oplæring i endoskopi, abdominal ultralydsscanning, invasive procedurer f.eks. ascites-drænanlæggelse, og herudover er der gode muligheder for forskning. 

Dine kompetencer
 
Der skal foreligge godkendt klinisk basisuddannelse på tiltrædelsestidspunktet.
Erfaring fra en medicinsk afdeling er ikke et krav.
Vi vægter samarbejdsevner, godt humør og tværfaglig kollegialitet højt. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Cheflæge Mette Esbjørn på telefon 97663561 eller mail mette.esbjoern@rn.dk

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=a3ca942e-42be-4cbf-a4bc-e28ddf715f1c

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895284

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet