Region Nordjylland: Forskningsbioanalytiker til Nyremedicinsk Forskning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores forskningsenhed har vokseværk, og vi har derfor brug for en bioanalytiker.
Så har du lyst til at arbejde med klinisk forskning, har du nu muligheden for at blive en del af vores enhed med kompetente og engagerede kollegaer.

Nyremedicinsk Afdeling deltager i klinisk forskning på mange fronter, både nationalt og internationalt, bl.a. indenfor vasculitis, hypertension, glomerulonephritis, transplantation og dialyse. Dit daglige arbejde vil foregå i et team som består af vores professor, en projektsygeplejerske, en forskningssekretær og flere tilknyttede ph.d.-studerende og forskere .Vi deltager både i multicenterforsøg, lægemiddelforsøg, egne initierede forsøg i afdelingen og i tværfagligt forskningssamarbejde både internt og eksternt.

Som bioanalytiker vil du være en af de gennemgående personer til at varetage en koordinerende funktion på kliniske studier. Dine opgaver bliver bl.a. selvstændig håndtering af de praktiske bioanalytiske opgaver i forbindelse med opstart, gennemførelse og afslutning af kliniske forsøg inkl. diverse administrative opgaver knyttet hertil. Dette naturligvis i tæt samarbejde med projektsygeplejerske og øvrigt forskningsteam.

Vi søger en bioanalytiker der har erfaring med eller vil lære sig

  • ekg- og blodprøvetagning samt ikke mindst processering og forsendelse af prøver
  • ansvar for oprettelse og vedligehold af biobank (-80 graders fryser)
  • GCP (Good Clinical Practice)
  • dokumentation i forhold til kliniske studier herunder anvendelse af diverse IT-systemer
     
og som 
  • har gode samarbejdsevner, er engageret og åben
  • er indstillet på at varetage alle studierelaterede opgaver ved behov
  • trives i en afvekslende hverdag med krav til kvalitet i arbejdet og fleksibilitet i forhold til opgaveløsning
  • arbejder med stor ansvarliglighed både selvstændigt og i samarbejdet med andre
  • har fokus på god patientkontakt og service
  • kan begå sig på engelsk i både skrift og tale

Vi tilbyder
  • rummeligt og åbent arbejdsmiljø hvor humor er værdsat
  • masser af udfordringer
  • mulighed for nytænkning af arbejdsgange
  • indflydelse på indretning af fysisk arbejdsplads
  • fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse
  • et forskningsteam der arbejder tæt sammen i hverdagen

Om Nyremedicinsk Afdeling

Nyremedicinsk Afdeling beskæftiger sig med hele spektret af nefrologiske problemstillinger fraset selve nyretransplantationen og det umiddelbare efterforløb. Særlig vægt lægges der på udredning og behandling af primære nyresygdomme samt systemsygdomme, der inddrager nyrerne. Desuden varetager afdelingen udredning og behandling af komplicerede hypertensionspatienter, herunder renovaskulære lidelser. Afdelingen er regionens eneste nyremedicinske afdeling.
Region Nordjylland har cirka 230 patienter i kronisk dialysebehandling, heraf omkring 160 i centerhæmodialyse, 30 i hjemmehæmodialyse og 40 i peritonealdialyse.
Der udføres omkring 80 nyrebiopsier årligt, og hospitalet råder over nefro-patologisk ekspertise. Afdelingens læger udfører hovedparten af nyrebiopsierne i samarbejde med ultralydsafdelingen.
Afdelingen har en omfattende ambulant virksomhed med såvel daghospital som forundersøgelses- som efterbehandlings-ambulatorium.


I Region Nordjylland skal der indhentes referencer på alle nyansatte. Referencen skal
være fra sidste ansættelsesforhold.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med forskningstillæg.

Hvis du er interesseret og ønsker at vide mere om stillingen og om os, er du meget velkommen til at kontakte projektsygeplejerske Pia Frandsen, tlf. 21671043, forskningssekretær Birgitte Rasmussen, tlf. 21673771 eller professor My Svensson, tlf. 50906736.

Stillingen er til besættelse snarest mulig. Arbejdstiden er 37 timer ugentlig og primært i dag tid, men enkelte studier kan have opgaver i eftermiddags- og aftentimer.

Ansøgningsfrist er søndag den 10.09.2023. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 38.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=095dccd7-54af-4f6a-9bf3-85479fa49010

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896668

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet