Kom indenfor hos nr. 37 på Flintevej, hvor ejendomsmægleren Hansen & Thoft præsenterer en attraktiv sammensmeltning af hyggeligt boligliv og naturskøn ro. Her bor I for enden af en lukket vej i Mølholm, nabo til Nordens Kridtgrav. Det velholdte hjem på 158 m2 byder på lyse opholdsrum og en privat baghave tæt på byens bekvemmeligheder.
Adresse: Flintevej 37 9000 Aalborg
Pris: 4.395.000
I vinder i beliggenhedslotteriet, når I flytter ind på Flintevej 37, for her flytter I ind i det sidste hus på en lukket vej, hvor I bliver naboer til Nordens Kridtgrav. Og huset? Det er både velholdt og velindrettet, mens haven er grøn og fuld af sol, så glæd jer til at folde tilværelsen ud her på en af Mølholms attraktive adresser.
I skal helt ned for enden af vejen for at finde frem til det pæne gulstenshus, der ligger dejligt privat med et grønt fællesareal til den ene side. En nydelig forhave indrammer huset, og derudover er der også anlagt en indkørsel til bilen, mens garagen og et stort tilstødende udhus giver jer en masse gode bonuskvadratmeter til eksempelvis opbevaring eller hobbyliv.
Allerede udefra får I indtryk af en ejendom, hvor der er lagt kræfter i vedligeholdelsen – og det indtryk bliver kun bekræftet, som I bevæger jer indenfor. I skal se nærmere på 158 m2 fordelt over to lyse, indbydende etager, og planløsningen sørger for en god opdeling mellem samvær og privatliv.
Førstesalen er dedikeret til et pænt badeværelse og tre værelser, der nemt bliver til fire, og nedenunder får I – foruden gæstetoilet og viktualierum – nogle dejlige opholdsrum. I samles i rammerne af et stilrent køkken med plads til en spisekrog eller i rammerne af de to sammenhængende stuemiljøer. Den ene stue prydes af lys både fra oven og fra de sydvestvendte vinduer, der vender ud mod haven – og på varme dage vil terrassedøren skabe en flydende overgang mellem inde og ude. I får hurtigt fast base på den solrige fliseterrasse i jeres ugenerede baghave.
Med adresse her i Mølholm bor I trygt og godt mellem natur, byliv og alt til hverdagen. For enden af vejen leder stien jer direkte rundt om Kridtgravens turkisblå vand, og lige så tæt på hjem finder I nærmeste daginstitution. Derudover er der ikke langt til hverken indkøb, skoler, fjorden eller storbylivet i centrum, sidstnævnte kun tre kilometer fra hoveddøren.
Boligens areal: 158m2
Værelser: 5
Grundareal: 405m2
Ejerudgift pr. måned: 2.229kr.
Er I nysgerrige på boligen? Book en personlig rundvisning her.