Psykolog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Genopslag - autoriseret psykolog søges til Fønix Nord - udredning og behandling 

For at udvide ansøgerfeltet genopslås denne spændende stilling, hvor du får en mulighed for at arbejde med målgruppen af børn og unge, der udviser seksuelt bekymrende og/eller krænkende adfærd over for andre børn og unge i et veletableret speciale med et højt fagligt niveau og gode kollegaer. Du vil få mulighed for at blive en del af et spændende tværfagligt miljø, hvor der arbejdes med målgruppen over længere forløb med udredning og behandling. Vi vil, gennem særlig intro, oplæring og relevante kurser samt forskellige former for løbende sparring, sikre dig den bedste opstart i et specialiseret felt.

I Fønix Nord får du:

  • En varieret stilling med mulighed for faglig fordybelse og opnåelse af højt specialiseret viden om målgruppen
  • Et team med tre tætte kollegaer i Fønix Nord og derudover 16 gode kollegaer i Børnehus Nord, der alle vægter høj faglighed og masser af humor
  • Ekstern supervision både tværfagligt i teamet og psykologfagligt - derudover intern supervision ved behov
  • Løbende opkvalificering via kurser og konferencer
  • Samarbejde og sparring både med det nationale netværk på overgrebsområdet samt med kollegaer i Børnehus Nord
  • Fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet

Vælger du at sende en ansøgning til os, vil vi være nysgerrige på at vide, hvordan du vil gribe følgende opgaver an:

  • Overgrebsfokuserede psykologiske udredninger
  • Formidling af psykologiske udredninger til praksis, eksempelvis forældre, plejeforældre, opholdssteder og skoler (operationalisering)
  • Behandlingsforløb såvel individuelle som med inddragelse af barnets/den unges netværk, gerne med anvendelse af flere metodiske tilgange
  • Konsultative ydelser rettet mod henvisende socialrådgiver, det professionelle netværk, forældre og andre omsorgspersoner
  • Oplæg eksempelvis på institutioner og i familieafdelinger

Vi søger en psykolog, der:

  • Er autoriseret og har klinisk erfaring inden for børne- og ungeområdet
  • Har erfaring med - og interesse for at arbejde med varierende og komplekse problemstillinger, herunder eksempelvis børn og unge med lavt kognitivt funktionsniveau, autisme, opmærksomhedsvanskeligheder, tilknytningsproblemer og opvæksttraumer, men også med funktionsniveau inden for normalområdet
  • Har mod på at arbejde med børn og unge med seksuel bekymrende- og krænkende adfærd, se bag om adfærden og italesætte dette tabubelagte emne 
  • Har erfaring med og interesse for at lave brede psykologiske udredninger af børn og unge, herunder anvendelse af psykologisk tests blandt andet med Exner Rorschach, TOVA og WISC/WAIS
  • Har gode formidlingsevner skriftligt og mundtligt
  • Evner og ønsker at arbejde både tværfagligt, monofagligt og selvstændigt

Om Fønix Nord:

Fønix Nord er en udrednings- og behandlingsenhed organiseret i Center for Dag- og Døgntilbud i Aalborg. Fønix Nord (tidligere SEBA) blev oprettet i 2014 som en del af regeringens indsats til beskyttelse af børn og unge mod overgreb. Sammen med enheder placeret i de øvrige regioner udgør Fønix et landsdækkende tilbud til børn og unge i alderen op til 18 år med seksuelt bekymrende og/eller krænkende adfærd over for andre børn og unge. Opgaverne i Fønix Nord er mangeartede og varierede, og der indsamles løbende data til en national vidensdatabase samt til evaluering af behandlingstilbuddet. Fønix Nord er karakteriseret ved højt fagligt niveau i løbende udvikling samt et tæt tværfagligt samarbejde både internt og eksternt med alle de nordjyske kommuner. Fønix Nord er organiseret og fysisk placeret sammen med Børnehus Nord på Bisgårdsvej 14, 9200 Aalborg SV. Du kan læse mere her om Fønix Nord og Fønix Danmark.
 

Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse d. 1. april 2024.

Ansøgningsfrist d. 13. februar 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 26. eller 27. februar på Bisgårdsvej 14, 9200 Aalborg SV.
 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere information kan fås hos leder Ulla Penning, telefon 31 99 33 98 /mail: uwp-jv@aalborg.dk , faglig koordinator Gitte Møland Mortensen, telefon 31 99 04 94/mail: gmm-jv@aalborg.dk eller psykolog og TR Anne Larsen, telefon 31 99 04 96/mail: anne.larsen@aalborg.dk

Før endelig ansættelse indhentes der reference ved nuværende leder, samt straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Bisgårdsvej 14, 9200 Aalborg SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975229

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook