BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet søger vi en projektøkonom til en fast fuldtidsstilling 15. juni 2024 eller snarest derefter.Stillingen er forankret i vores økonomiteam med 4 nære kolleger, der varetager instituttets økonomistyring og administration af eksternt finansierede projekter. Økonomiteamet indgår i en administrativ stab på ca. 20 medarbejdere og vi samarbejder med instituttets videnskabelige personale, der beskæftiger sig med forskning, undervisning og formidling indenfor datalogi og software.
Job description
Som projektøkonom træder du ind i et nyetableret velfungerende økonomiteam, og du skal sammen med kollegerne i teamet sikre, at økonomien i vores eksternt finansierede projekter bliver administreret effektivt i tæt samarbejde med instituttets videnskabelige medarbejdere. Du skal selvstændigt og i samarbejde varetage den løbende økonomistyring, herunder budgetlægning, controlling, rapportering samt regnskabsaflæggelse på projekterne. Du vil selvfølgelig modtage den nødvendige oplæring fra dine kolleger, der også vil bistå dig løbende.
Dine hovedopgaver bliver:
• at forestå den daglige økonomistyring af egen projektportefølje
• at navigere inden for de interne og eksterne bevillingsrammer
• at udarbejde budgetter til fondsansøgninger
• at udarbejde ledelsesinformation for egen projektportefølje
Vi søger en profil, der:
• har en relevant uddannelse indenfor økonomi eller har anden økonomisk erfaring, der gør dig i stand til at føre opgaverne i mål
• gerne har praktisk erfaring med økonomistyring, budgetlægning og regnskabsaflæggelse
• er godt kørende i MS Excel og kan navigere i økonomiske data
• har humor og gode samarbejdsevner, da vi værdsætter et godt arbejdsmiljø
• både er en teamplayer og kan arbejde selvstændigt og systematisk. Deadlines er noget, du prioriterer
• har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
Som medarbejder i økonomiteamet bliver du en del at instituttets administration.
Teamet arbejder selvstændigt og indgår i et fælles, positivt og aktivt samarbejde med øvrige teams. Vi tilstræber et dynamisk arbejdsmiljø, med en uformel tone og et højt engagement. Du vil blive en del af et kompetent og erfarent økonomiteam, hvor du vil kunne hente god sparring, ligesom universitetets øvrige eksperter på området vil stå til rådighed.
Du får skarpe sparringspartnere i dine kolleger, der sætter både faglighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsmiljø højt. Vi har på instituttet en høj grad af frihed, hvor du har mulighed for selv at være med til at præge og planlægge dit arbejde.
Vi har fleksibel arbejdstid, frihed under ansvar og gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling. Vi prioriterer trivsel og godt samarbejde højt og tilbyder et attraktivt arbejdsmiljø med mulighed for flekstidsordning og hjemmearbejde.
På Institut for Datalogi på Aalborg Universitet udfører vi forskning i verdensklasse, her finder du mere information om instituttet og Aalborg Universitet. Institut for Datalogi har på nuværende tidspunkt 1200 studerende og 150 medarbejdere, heraf 140 forskere og 18 administrative medarbejdere
Kontakt og ansøgning
Du skal ikke brænde inde med afklarende spørgsmål! Så kontakt Økonomiansvarlig Helle Schroll, schroll@cs.aau.dk hvis du har spørgsmål til funktionen.
Og til Sekretariatschef Helle Westmark, west@cs.aau.dk hvis du har spørgsmål til ansættelsesprocessen eller til ansættelsen i øvrigt.
Wages and employment
Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Ref number
1219017
Deadline
05.06.2024
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=38f53f4f)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052840