Projektleder til styrkelse af samarbejdet om børn og unges mentale sundhed i Region Nordjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

“Styrket Tværsektoriel Indsats for Børn og Unges Mentale Sundhed”, STIME, er i Region Nordjylland valgt som ramme for alle kommunernes nye og lovpligtige lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel. Modellen er udsprunget af 10 års planen for psykiatrien og er udviklet af Region Hovedstaden (Se mere om STIME her). I STIME arbejder kommuner og børne- og ungdomspsykiatri sammen i et partnerskab om at forebygge og behandle psykisk mistrivsel hos børn og unge i nærmiljøet på et tidligt tidspunkt. Kommunen er primær og udførende aktør, mens Regionen bidrager med specialiseret viden, undervisning, supervision og rådgivning til de kommunale behandlere samt organisatorisk understøttelse. 

Om stillingen
Du vil blive ansat i vores Enhed for Tværsektoriel Udvikling og Samarbejde (TUS) ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, hvor du vil få din daglige gang med reference til den ledende overlæge i enheden. Du vil dermed både indgå i et tværfagligt team af fagprofessionelle i børne- og ungdomspsykiatrien, få tætte samarbejdspartnere i kommunerne samt blive en del af et nationalt netværk af STIME-aktører.  
TUS varetager en række andre velafprøvede initiativer og skal udover STIME i nærmeste fremtid også arbejde med nye spændende tiltag indenfor det tværsektorielle samarbejde.

Ansvarsområder og opgaver
De primære opgaver relaterer sig til at understøtte processen med at implementere driften af STIME, og der vil derfor være udvikling af koncepter, prøvehandlinger og evaluering. Du vil i høj grad være involveret i koordinering af opgaver, ligesom du skal stå for promovering og understøttelse af projektets resultater. Du vil skulle indgå i dialoger med aktører og være en del af formidling af beslutninger i partnerskabet.  Du vil sammen med resten af sekretariatet omkring STIME ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling have tovholderfunktion i forhold til STIME’s fælles aktiviteter. Opgaverne i stillingen vil være varierede og vil kunne skifte karakter gennem projektets faser. Vi forventer overordnet de vil have følgende karakter:

  • Kommunikation: Varetage kontakten til eksterne samarbejdspartnere og interessenter, herunder presseaktiviteter, hjemmeside og øvrige informationskanaler.
  • Koordinationen af partnerskabet mellem børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne.
  • Rådgivning til kommunerne om implementering, udvikling og drift af STIME i deres organisation.
  • Holde overblik over og koordinere udviklingen af indsatser og spor i STIME, både i region og i kommuner.
  • Sekretariatsbetjening: Arrangere og forberede møder relateret til STIME samt være den gennemgående ressource på tværs af sektorer.
Kvalifikationer
Vi søger en erfaren kollega, der har en relevant uddannelse på kandidatniveau (fx indenfor politik og administration/statskundskab, folkesundhedsvidenskab, sociologi eller socialt arbejde). Du kan også have en professionsuddannelse med en relevant overbygning eller erfaring der matcher dette.  Det er en forudsætning, at du har erfaring med sundheds- og/eller socialområdet, og det er en klar fordel, hvis du har erfaring med det tværsektorielle samarbejde.

Derudover forestiller vi os, at du:
  • Har stærke relationelle kompetencer. Du kommer til at samarbejde med fagprofessionelle med forskellige baggrunde på tværs af kommuner og region og med et meget bredt spænd af interessenthåndtering – fra politikere til borgere.
  • Har politisk, organisatorisk og strategisk forståelse, da du kommer til at bevæge dig på flere niveauer i en organisation. Gerne erfaring fra en politisk styret organisation.
  • Er en dygtig kommunikator både i skrift og tale, da en del af dit arbejde vil være udarbejdelse af skriftligt mødemateriale og skriftlige besvarelser, ligesom der er brug for god mundtlig og skriftlig formidling mv.
  • Kan arbejde både selvstændigt og i grupper og kan lide opgaver, der ikke er klart definerede. Du bliver ansat i et lille team, hvor vi hjælpes ad, så du skal have lyst til den variation i opgaverne og være indstillet på, at opgaverne gennem ansættelsen kan skifte indhold og karakter alt efter behov i enheden.  
  • Har et godt overblik, og du trives i en hverdag med mange sideløbende opgaver, hvor du får brug for en struktureret tilgang og evne til at overholde deadlines.
Vi tilbyder:
  • En spændende og udfordrende stilling inden for et meningsfuldt og givende arbejdsfelt, med mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • At du kommer til at arbejde med et prioriteret område, som har samfundsmæssig og politisk bevågenhed.
  • Gode muligheder for at præge dine arbejdsopgaver og tilrettelægge disse selvstændigt.
  • At blive del af dynamisk afdeling, hvor der er dygtige, erfarne kollegaer, som brænder for tværsektoriel udvikling og samarbejde. Herunder muligheder for faglig sparring og udvikling.
Du ansættes på afdelingsniveau. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Nordjylland på Psykiatri i Region Nordjylland (rn.dk)

Ansættelsen: Tidsubegrænset fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. december 2024 eller snarest herefter.
Ansøgningsfrist: Den 4. november kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler: Afholdes den 11. november 2024.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Sara Emilie Poulsen via e-mail: sakn@rn.dk / telefon: 2459 0245 eller chefsygeplejerske Troels Bjørn via e-mail: tbj@rn.dk / telefon: 3032 8429.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6131962

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet