BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Materialecentret
Center for Sansenedsættelse
Området for Kommunikation og Specialpædagogik
Har du lyst til at være med til at understøtte specialpædagogisk praksis på høretabsområdet? Falder det dig naturligt at lede projekter og samarbejde tværfagligt? Så er det måske dig, vi søger til denne stilling på Materialecentret.
Vi søger en erfaren medarbejder, som fremover skal lede udviklingen af materialer, herunder vidensprodukter, på høretabsområdet. Der er tale om en fast fuldtidsstilling, som vi ønsker besat pr. 1. april 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Om os
Materialecentret er et specialpædagogisk forlag, der er specialiseret inden for områderne høretab, tegn og døvblindhed. Vi laver undervisnings-, informations- og vejledningsmaterialer, og vi udgiver i både trykt og digital form. Vi er leverandør til Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation – VISO.
Vi er en del af Området for Kommunikation og Specialpædagogik (OKS) i Region Nordjylland. OKS er et lands- og landsdelsdækkende tilbud inden for det højtspecialiserede social- og specialundervisningsområde og leverer en lang række ydelser til sine målgrupper, bl.a. rådgivning, udredning, bo- og aktivitetstilbud, skoletilbud, materialeproduktion og vidensarbejde.
Med ansættelsen ønsker vi fortsat at understøtte udviklingen og vidensbaseringen af den specialpædagogiske praksis. Det skal dels ske ved at udvikle ny faglig viden gennem praksisbaserede projekter og dels ved at formidle viden til fagpersoner og andre aktører inden for området gennem relevante undervisnings-, informations- og vejledningsmaterialer.
For den rette ansøger vil der være mulighed for at påvirke indholdet af stillingen inden for de overordnede rammer.
Om stillingen
Du vil blive én af Materialecentrets tre projektledere, og du vil dels få ansvaret for udviklingen af materialer til og om børn, unge og voksne med hørenedsættelse og dels samarbejde med Hørerådgivningen – Børn & Unge om udviklingen af vidensprodukter.
Udviklingen af materialerne sker i et tæt samarbejde primært med fagspecialister fra bl.a. Hørerådgivningen – Børn & Unge, PPR og kommunikationscentre rundt i landet. Du vil være ansvarlig for at være i dialog med fagspecialister og brugere samt håndtere indkomne forslag til nye materialer og lede projekter ud fra Materialecentrets projektmodel – fra idé til materialet bliver udgivet. Du vil i denne proces være ansvarlig for at understøtte fagspecialisterne i udviklingen og har en vigtig rolle i at styre processen og både have det store overblik og styr på detaljerne, bl.a. som redaktør af materialerne.
Internt på Materialecentret vil du komme til at samarbejde tæt med Materialecentrets produktionsteam, som består af grafikere, programmør og trykkeri, lige som Materialecentrets leder er en central samarbejdspartner.
En vigtig del af jobbet er desuden at følge med i, hvad der sker på høretabsområdet, så materialeudviklingen hele tiden tager udgangspunkt i, hvad der rører sig fagligt og følger udviklingen i samfundet. Samtidig skal du understøtte Materialecentrets leder med viden om, hvad der rører sig.
Om dig
Hvis du kan sige ja til nedenstående, er det måske dig, vi søger:
- Du har en relevant akademisk uddannelse.
- Du har erfaring med og eventuelt uddannelse inden for projektledelse eller ledelse.
- Du har et stort personligt drive, en naturlig gennemslagskraft og er en dygtig kommunikator.
- Du staver fejlfrit og er en skarp korrekturlæser.
- Du er stærk, når relationer skal dannes og videreføres.
- Du har et stort overblik, en metodisk tilgang, og du kan arbejde selvstændigt og effektivt.
- Du har viden om hørenedsættelse og brænder for at understøtte specialpædagogisk praksis indenfor området.
- Du er samarbejdsorienteret, grundig, professionel, kvalitetsbevidst, og du har lyst til faglig udvikling – OKS tilbyder videre- og efteruddannelse efter aftale og behov.
Ansøgningsfrist
Den 4. februar 2024. Samtaler forventes afholdt fredag den 12. februar 2024.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst. Der er mulighed for tillæg efter kvalifikationer.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Bent Agersø på tlf. 9243 8057.
Læs mere om Materialecentret på matcen.dk.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Kollegievej 1, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975566