BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Public Image søger en PR- og kommunikationsrådgiver, der motiveres af at arbejde for spændende B2B-virksomheder. Vi tilbyder en stilling i et udviklingsorienteret miljø med en høj grad af medbestemmelse, hvor du kommer helt tæt på kunderne.
Public Image er et PR- og kommunikationsbureau med speciale i businesskommunikation, der arbejder tæt sammen med en række faste B2B-kunder. Vi har brug for dig, der i dag enten arbejder på bureau, en redaktion eller internt i en B2B-virksomhed. Du har erfaring med pressearbejde, interesse for erhvervsjournalistik og er enten kommunikations- eller journalistuddannet. Måske er du erfaren – måske er du et nyt talent. Det glæder vi os til at høre mere om.
Hos Public Image kommer du til at arbejde sammen med en række B2B-virksomheder i vækst. Mange af dem bidrager til den grønne omstilling, andre til automatisering og digitalisering – og vi finder vores purpose i at synliggøre og understøtte den positive forandring, de skaber. Det gør vi gennem presseomtale i danske og internationale erhvervs- og branchemedier og gennem historier på kundernes egne kanaler.
Din nye stilling er præget af et stort medansvar. For kunderne som du projektleder, rådgiver og eksekverer for. Og for bureauet som du er med til at præge og udvikle. Vi er et lille team, og derfor er du vigtig. Uanset om du kommer med flere års bureauerfaring eller ser branchen med nye øjne.
Kulturmæssigt har vi stort fokus på arbejdsglæde og work-life balance. For når vi er glade, i faglig udvikling og har fleksibilitet og medbestemmelse, er vejen kortest til gode resultater og tilfredse kunder. Samtidig er vi effektive og resultatorienterede for at sikre, at en 37-timers arbejdsuge er reglen snarere end undtagelsen for hele teamet.
Vi tilbyder:
- Tæt samarbejde med spændende B2B-kunder
- Et udviklingsorienteret miljø og faglig sparring
- Kultur med fokus på arbejdsglæde og work-life balance
- Flad struktur og medbestemmelse
- Fire årlige P.I.S.-arrangementer (Public Image Social)
- Mulighed for medejerskab på sigt
Du har:
- Erfaring med pressearbejde for B2B-virksomheder
- Interesse for erhvervsjournalistik og kendskab til medielandskabet
- Gode engelskkundskaber
- Overblikket til at projektlede egne kunder og opgaver
- Fokus på kvalitet og resultater
- Måske erfaring med salg eller mersalg (ikke et krav)
- Gode sociale kompetencer
Ansøgning
Send en ansøgning og dit CV via linket ”Søg stillingen”. Ansøgningsfristen er snarest muligt. Vi indkalder til samtaler løbende – og ansætter når vi har fundet den rette.
For spørgsmål og stillingen kontakt direktør Jasper Brogaard Dyg på 25 15 43 52 eller jasper@publicimage.dk.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Public Image, Boulevarden, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915547