Politiet melder om gode takter ved fodboldkampen mellem AaB og FCK

Profilbillede
dato

Fodbolden har været i højsædet denne aften på Aalborg Portland Park. Nordjyllands Politi takker for relativt god ro og orden.

Der var meldt fuldt hus på stadion i Aalborg, da startfløjten lød kl. 18:00 her til aften, i superligakampen mellem AaB og FCK. 

”Vi gør meget ud af at være synlige i forbindelse med de her fodboldkampe. Både før, under og efter. Ikke kun på stadion, men i hele Aalborg. Det er vigtigt for os, at både fans og beboere kan føle sig trygge, selvom der er mange mennesker i byen og stemningen er høj”, fortæller vicepolitiinspektør, Niels Kronborg.

Nordjyllands Politi har i begrænset omfang måtte skride ind. Særligt efter kampen, var der i enkelte tilfælde optræk til tumult. Det resulterede i to sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, heraf blev en person anholdt for at forsøge at starte et slagsmål op. Derudover blev to personer sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Nordjyllands Politi ønsker alle fodboldfans en fortsat god aften og god tur hjem.
Politiets indsats i forbindelse med fodboldkampen betragtes nu som afsluttet. 

Pressen henvises til herefter til vagtcentralens pressetelefon: 5154 1555.  
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi