Politiet: fodboldkampen mellem AaB og AGF afviklet i god ro og orden

Profilbillede
dato

Selvom stormen Otto gjorde sit for at spolere den gode stemning, i forbindelse med sæsonens første kamp på Aalborg Portland Park, så forløb eftermiddagen og aftenen generelt roligt.

Lidt over en time efter kampstart havde stormvejret dog udviklet sig så meget, at Nordjyllands Politi måtte fraråde al unødig udkørsel, idet der flere steder var væltede træer, tage der løsnede sig og potentielt farlige situationer. 
Derfor blev alle tilskuere opfordret til at køre direkte hjem efter slutfløjtet – forsigtigt og efter forholdene.

Leder af politiets indsats, politikommissær Mads Hessellund fortæller om aftenens kamp:
”Stormen har naturligvis givet lidt panderynker her til aften, men den har ikke givet os problemer i forbindelse med afviklingen af fodboldkampen. Vores oplevelse er også at folk har været flinke, til at følge vores anvisninger og udvise agtpågivenhed.”

Nordjyllands Politi har ikke foretaget nogle sigtelser eller anholdelser i forbindelse med aftenens kamp. 
De medrejsende fans fra AGF blev efter kampen guidet ud i deres busser tæt på stadion og fulgt godt på vej af betjente fra Nordjyllands Politi. 
Nordjyllands Politi ønsker alle tilskuere en god og sikker tur hjem. 
Politiets indsats i forbindelse med fodboldkampen betragtes nu som afsluttet. 

Pressen henvises til herefter til vagtcentralens pressetelefon: 5154-1555.  
 
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi