Pilates Aalborg udvider nu deres center med en ny og ambitiøs Reformer Uddannelse, som åbner dørene for både nuværende og kommende instruktører, der ønsker at specialisere sig inden for Reformer Pilates – en af tidens mest populære træningsformer.
Den nye uddannelse er skabt med fokus på kvalitet, praksisnær undervisning og et solidt fagligt fundament. Desuden har der været stor efterspørgsel fra hele landet på en specialiseret uddannelse i Reformer Pilates.
Uddannelsen er modulopbygget, fleksibel og tilrettelagt, så deltagerne både opnår teknisk kunnen og værktøjer til at undervise trygt og effektivt.

Reformer Uddannelsen består af to moduler, der spænder fra grundlæggende anatomi til avancerede øvelser og undervisningsteknikker. Uddannelsen henvender sig til både trænere med erfaring inden for bevægelse og nyuddannede instruktører, der ønsker en stærk start i branchen, samt Pilates entusiaster, som ønsker at dygtiggøre sig.
Med små hold og tæt sparring sikrer Pilates Aalborg et læringsmiljø, hvor der er plads til den enkelte, og hvor faglighed, kropsbevidsthed og undervisningsglæde går hånd i hånd.

Interesserede kan læse mere og tilmelde sig via: www.pilates-aalborg.dk/uddannelse
Ved spørgsmål mv. kan Ulla Kjærsgaard, leder af Pilates Aalborg, kontaktes på: info@pilates-aalborg.dk
Pilates Aalborg er en del af FOKUS Folkeoplysning.