Personalekonsulent til Ledelsessekretariatet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da en af vores personalekonsulenter har valgt at gå på pension, leder Personaleteamet i Job og Velfærd nu efter en dygtig personalekonsulent/personalejurist, der kan sin ansættelses- og forvaltningsret – og samtidigt kan skabe relationer til samarbejdspartnere på alle niveauer i organisationen.

Hvad skal du lave

Som en del af vores team i Job og Velfærd vil du håndtere en bred vifte af personaleopgaver. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Juridisk behandling af personalesager
  • Vejlede og understøtte forvaltningens ledere i løn- og personalesager
  • Forhandling med faglige organisationer inden for løn- og personaleområdet
  • Udarbejde personalepolitiske oplæg
  • Undervise ledere og medarbejdere i løn- og personaleforhold
  • Fortolke kollektive overenskomster og aftaler
  • Udvikle og vedligeholde personaleadministrative vejledninger

Vi håber, at du

  • Brænder for personaleområdet – erfaring er et plus, men ikke et krav
  • Har relevant uddannelse, f.eks. cand.jur., cand.merc.jur., eller har en kommunal administrativ uddannelse
  • Kan arbejde og handle selvstændigt - også i travle og pressede situationer
  • Er fleksibel, engageret og har ideer til at udvikle vores personaleområde
  • Er udadvendt, positiv og god til at rådgive både ledere og medarbejdere

Hvem er vi

Du bliver en del af et team med fem engagerede kollegaer, hvor samarbejde, godt arbejdsmiljø og en afslappet tone er i højsædet. I Personaleteamet er vi pt. ansat 3 personalekonsulenter, 2 løn- og personalespecialister og en afdelingsleder. 

Personaleteamet er en del af Ledelsessekretariatet, som er en stabsfunktion med 19 ansatte, hvor vores kollegaer arbejder med kommunikation, kvalitative analyser samt HR og arbejdsmiljø. 

Job og Velfærd er en stor forvaltning med mere end 4.200 medarbejdere, og vi dækker bl.a. jobcentre, familiegrupper, familiepleje, fritidscentre, misbrugsbehandling samt tilbud til børn og voksne med handicap.

Hvad tilbyder vi:

Du får en spændende stilling med masser af udfordringer og muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi lægger stor vægt på løbende kompetenceudvikling og sparring i et fagligt velfunderet team. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 30 timer, og vi håber du kan starte den 1. marts 2024. Ansøgningsfristen er 10. januar 2024.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede faglige organisation og med mulighed for individuel kvalifikationsløn. 

Vi indhenter referencer forud for ansættelsen.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 3 2024.

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lisa Kaalby Madsen på tlf. 2520 2520 eller personalekonsulent Janni Moltke Christensen på tlf. 9931 5366, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse  
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.    

Vores kommune – i rivende udvikling  
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Sønderbro 12, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966133

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook