BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
O"Peers ved, hvad de skal spørge om, på en anden måde, da de oftest ved hvor ”skoen” i virkeligheden trykker, da de har egne erfaringer med sig. De spørger om helt andre ting end andre behandlere”.
I Psykiatriens Hus tror vi på værdien af at blive mødt af medarbejdere med egne levede erfaringer.
Derfor søger vi to peermedarbejdere (medarbejdere med patientbaggrund) til to faste stillinger på minimum 20 timer ugentligt.
Et stærkt brugerperspektiv
Som peermedarbejder arbejder du med brugerne om deres recoveryproces. Du vil indgå som ligeværdig kollega i Psykiatriens Hus, og du vil blandt andet deltage aktivt i udviklingen af indsatser, der har særligt fokus på den gode overgang fra indlæggelse til ambulant behandling, ligesom du bliver en vigtig aktør ift. at udvikle og varetage supplerende tilbud til brugere og deres pårørende i Psykiatriens Hus. Du vil også være med til at tage imod brugere, pårørende og medarbejdere i vores reception/indgang.
Dine vigtigste opgaver er, at:
- støtte og motivere brugere i huset ift. deres recovery, med udgangspunkt i dine egne levede erfaringer samt generel, faglig viden om recovery
- tilbyde støttende individuelle samtaler med fokus på det, der giver mening for den enkelte – ofte med fokus på håb, ønsker og drømme.
- støtte ved overgangen til andre relevante tilbud; både i Psykiatriens Hus og i civilsamfundet omkring os eller til andre relevante tilbud
- facilitere recoverygrupper/forløb for brugere i huset
- bidrage til et recoveryorienteret miljø i huset
- evt. udvikle andre relevante tilbud i huset, gerne indenfor sundhed
Vi forventer, du er afklaret i din egen recovery og interesserer dig for at hjælpe andre, der befinder sig i en psykisk sårbar situation.
Derudover vægter vi, at du:
- er et stabilt sted i din egen sygdom og kan holde ud at rumme andres vanskeligheder
- har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
- er tydelig i din kommunikation, god til at lytte, tålmodig, nysgerrig og vedholdende
- er god til at skabe kontakt og kan forholde dig reflekterende til hverdagens opgaver
- har et socialt overskud og kan holde ud ’at være på’, både i samtaler og i formidlingssammenhænge foran mindre grupper
- vil hjælpe de øvrige medarbejdere i huset med diverse daglige gøremål, herunder telefonbetjening, lettere registrerings- og kontoropgaver, klargøring af lokaler til arrangementer/møder og andet.
Hvad kan du forvente?
Du bliver ansat før husets åbning og får derfor en unik mulighed for at være med til at forme de forløb, der skal danne grundlag for Psykiatriens Hus. Du får med andre ord en unik mulighed for at være til at definere en del af fremtidens støtte for mennesker med psykisk lidelse.
Som peermedarbejder i Psykiatriens Hus vil du selvfølgelig blive klædt godt på til opgaven, både gennem, grundig introduktion til stillingen, og via peeruddannelsen hos Center for Recovery og Samskabelse, som du starter i efter ca. 3 mdr af dit ansættelsesforhold.
Du bliver en del af et fast team i huset, bestående af husets leder, en udviklingskonsulent og to peermedarbejdere – og Psykiatriens Hus´ Peerboard/Brugerråd. Vi løser de opgaver, der opstår sammen, og regner med hinanden. Du vil opleve at blive en del af en meget anerkendende og involverende kultur, hvor der er udviklingsmuligheder, hvis du har mod på det.
Kort om Psykiatriens Hus
Psykiatriens Hus åbner 1. februar 2024 og får til huse i den flotte bygning Caroline Smiths Minde, Saxogade 14a og b i Aalborg. Vi bliver et sted for faglig brobygning mellem Region Nordjylland og Aalborg Kommune samt interesseorganisationer. Her samles regionale og kommunale tilbud og aktører fysisk, og på den måde udviskes tværsektorielle skel blandt andet med fælles forløbskoordinering og rådgivning. Frivillige foreninger for både sindslidende og pårørende får en naturlig plads og gang i huset, ligesom vi vil brede aktiviteter ud til andre faciliteter i lokalområdet.
Huset er et sted for voksne over 18 år, der både er i forløb i Aalborg Kommune og Region Nordjylland. Huset er også for de pårørende samt frivillige organisationer og borgere. Brugerrådet er en væsentlig kerne i huset. Rådets formål er, at brugere og fagfolk kommer aktivt på banen med holdninger, ideer og ressourcer, så vi sammen kan sætte virkningsfulde ting i gang.
Vores DNA – en del af noget større
Organiseringen af Psykiatriens Hus indebærer et tværsektorielt forretningsudvalg samt et tværsektorielt ledelsesnetværk.
Du bliver ansat i Aalborg Kommunes Voksenafdeling og derved bliver du en del af Center for Socialpsykiatri og Autisme, som er et ud af fem centre i Job og Velfærds Voksensocialafdeling i Aalborg Kommune. Du kan læse mere om vores organisation her:
- Nye Fælles Veje – vores strategi på det specialiserede område
- Med mennesker i fokus - Voksenafdelingens vision, kerneopgave og resultatmål
- Vi udvikler os sammen - Aalborg Kommunes grundfortælling og DNA
- Aalborg Kommunes ledelsespolitik
- 4 for fællesskabet – Aalborg Kommunes personalepolitik
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte leder af Psykiatriens Hus, Mette Holm Larsen, på tlf. 2520 0937 d. 20. november 2023 mellem klokken 11.00 - 13.00.
Sådan forløber processen
Ansøgningsfristen er d. 25. november 2023 og vi forventer at holde samtaler d. 29 november 2023.
Ansættelse og løn
Forud for endelig ansættelse indhentes straffeattest og referencer.
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Sådan søger du
Send din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” og udfyld den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(20-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Saxogade, 14B, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940681