Pædagog til Ungetilbuddet Visborggårdvej

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

"Der er så dejligt her, og samtidig glæder jeg mig altså også til at flytte. Jeg er sikker på, at jeg snart er klar til at klare mig selv. Jeg kender jo flere, der vil hjælpe, hvis jeg for eksempel har glemt det der med graderne på vaskemaskinen."

Sådan kunne en af de unge på Visborggårdvej sagtens sige, når du møder dem.

Du vil opleve…
I villakvarteret skiller huset sig ikke ud. Men det rummer en skøn og særlig mulighed for unge, der er opsat på at kunne bo selvstændigt i egen bolig. De seks unge deler netop den drøm, og de øver og finpudser færdigheder, som er nødvendige i et hverdagsliv:

  • Komme op til tiden og afsted på job
  • Planlægge indkøb, handle ind og lave mad
  • Kontakte fx læge eller cykelmekaniker og holde styr på aftaler
  • Skabe og vedligeholde et aktivt fritidsliv
Alle seks har brug for let støtte for at kunne gøre det meste selv, og du skal være i stand til at guide uden at tage over. Du har en vifte af måder at hjælpe andres motivation, mod og adfærd på vej, når noget virker svært eller uoverskueligt.

Visborggårdvej er både et fællesskab og en række individuelle udviklingsforløb. Du skal være god til at undersøge den enkeltes udgangspunkt og kunne arbejde løbende med forskellige metoder og ønsker (den berømte mange-bolde-i-luften-kompetence). Målet er, at alle hen ad vejen bliver i stand til at flytte i egen bolig, måske med bostøtte.

Det er en forudsætning, at du kan og vil være fysisk aktiv, for du skal holde trit med de unge, der vil i træningscenter, køre mountainbike, ræse på løbehjul, spille Pokémon GO osv. Der er selvfølgelig også plads til det stillesiddende som musik, Lego-byggeri og Playstation. Du er med på og inspirerer også selv til aktiviteter både ude og inde.

Det praktiske om jobbet
Stillingen er på 30 timer og med mulighed for at arbejde 37 timer i perioder. Du starter den 01.08.23, og vi garanterer dig et aktivt og vigtigt job.

Jobbet er på Visborggårdvej. Hvis der er brug for en hjælpende hånd på Ungetilbuddet Sofiebo i nærheden, skal du dog være indstillet på at træde til der.

Du har allerede en fordel i ansøgningsprocessen, hvis du er pædagog med flere eksempler på, hvor og hvordan du har haft din viden og evner i brug.

Mange aktiviteter foregår andre steder end Visborggårdvej, og det er nødvendigt, at du har kørekort.

De unge er travlt beskæftiget i hverdagene, og din arbejdstid er derfor primært aftentimer (fra kl. 15) samt hver anden weekend. Du arbejder til gengæld ikke om natten.

Arbejdsstedets adresse
Ungetilbuddet Visborggårdvej, Visborggårdvej 12, 9200 Aalborg SV

Vi er klar til at høre fra dig
Du kan kontakte assisterende leder Trine R. Gaul med dine skarpe spørgsmål på 2520 0938, som kan målrette din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 13.06.23

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksenafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksenafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her: I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=736530fb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Botilbud Aalborg, Søndergade, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=736530fb&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834434

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet