Pædagog søges til familiestøtteafdeling i Aalborg – selvtilrettelæggende 37-timers stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

De Alternative Tilbud søger en pædagog til vores familiestøtteafdeling med relevant erfaring eller efteruddannelse i en selvtilrettelæggende stilling 37 timer om ugen, med tiltrædelse 1. december 2024.

Organisatorisk ligger De Alternative Tilbud under Aalborg Kommunes Center for Dag- og Døgntilbud. Afdelingen består af fire enheder: Toftegårdsvej i Sulsted, Poul Paghs Gade i Aalborg Vestby, Golfparken i Vejgaard samt Familiestøtteafdelingen, der ligeledes er beliggende på Toftegårdsvej i Sulsted. De Alternative tilbud består af 46 pædagogiske medarbejdere, 3 administrative medarbejdere samt 1 leder, 2 afdelingsledere og 1 funktionsleder. 

I Familiestøtte bliver du en del af en kollegagruppe på 6 medarbejdere, der hver dag arbejder med de familier, vi har tilknyttet i De Alternative Tilbud. Arbejdet i Familiestøtte består i høj grad af udviklende samtaler med forældre, møder med relevante samarbejdspartnere samt pædagogisk praktisk støtte til familierne. Medarbejderne understøtter familiens udvikling og forældreskab i tæt samarbejde med den pædagog, der er kontaktperson for den unge. Derfor vil en erfaring med denne type af arbejde være en fordel. 

Vi tror på, at en stærk relationsdannelse og en høj faglighed er de vigtigste faktorer, når man som familiestøtte skal gøre en forskel for udsatte familier. Vores faglige udgangspunkt bygger på en systemisk og psykodynamisk forståelse, hvor hvert forløb tilrettelægges individuelt efter den enkelte families behov med fokus på den unges trivsel og udvikling

Vi vægter, at vores medarbejdere skal være tilgængelige for deres familier, når behovet opstår. Vi arbejder derfor ikke i en fast ramme fra 8-16, men er selvtilrettelæggende i forhold til at kunne arbejde med forældre med udgangspunkt i deres liv, og er i hverdagene desuden til rådighed 24 timer i døgnet. I familiestøttegruppen er der 6 medarbejdere, som skiftes til at have rådighedsvagten i weekenderne samt på helligdage. 

Om os
De Alternative Tilbud er et alternativ til en anbringelse på døgninstitution eller opholdssted. Vores unge er derfor ofte anbragt i deres egen lejlighed eller i vores støtteboliger i Golfparken. De unge, som har ekstra brug for pædagoger tæt på, har vi mulighed for at anbringe på vores 2. sal i Poul Paghs Gade. 

Vi tilbyder desuden forebyggende indsatser til unge, som er anbringelsestruet, samt støtte ved hjemgivelse eller udslusning til egen lejlighed fra opholdssted. Derudover tilbyder vi også familiestøtte til de familier, hvor den unge er indskrevet i vores tilbud.

Tilbuddets målgruppe er unge mellem 12-23 år, som kan have følgende problematikker:

  • Udfordringer ved at indgå i rammen i almindelig døgninstitution, opholdssted eller plejefamilie.
  • Behov for udviklingsstøtte i familien for at barnet kan blive boende hjemme eller i egen bolig.
  • Udviser udadreagerende adfærd i form af kriminalitet, herunder evt. vold. Kan have modtaget dom om ungdomssanktion.
  • Misbrugsproblematikker med behov for socialpædagogisk behandling efter afrusning eller sideløbende med ambulant misbrugsbehandling.
  • Udøver anden selvskadende adfærd end misbrug, som symptom på dårlig trivsel.
  • Nedsat kontakt-, indlevelses- og tilknytningsevne.
  • Hyperaktiv adfærd og/eller opmærksomhedsforstyrrelser, fx ADHD.
  • Personlighedsforstyrrelser, fx borderline eller andre psykiatriske lidelser såsom skizofreni

Vi forventer, at du:

  • Har en pædagogisk uddannelse og gerne erfaring indenfor det socialpædagogiske område.
  • Har en god mentaliseringsevne og formår at bevare denne i svære situationer.
  • Tror på, at miljø og relationer kan bringe familier i udvikling og tør bringe dig selv i spil for at yde støtte igennem tillidsfuldt relationsarbejde.
  • Kan se bag adfærd og symptomer med henblik på at møde mennesker, hvor de er.
  • Kan indgå konstruktivt i tværfagligt samarbejde og holde overblik i sager med mange parter.
  • Tør tage ansvar og beslutninger i selvstændigt arbejde.
  • Er fleksibel i arbejdsopgaver og indstillet på at udvikle dig fagligt.
  • Deltager i supervision, kurser og personaleudvikling.
  • Kan tilrettelægge og arbejde selvstændigt samt planlægge ud fra familiernes behov.
  • Indgår positivt i samarbejde og faglig sparring med kolleger.
  • Er velformuleret på skrift og kan varetage dagligt dokumentationsarbejde samt udarbejdelse af statusrapporter.

Da familierne kan bo geografisk spredt i kommunen stiller vi krav om, at du er i besiddelse af et B-kørekort. Derudover er det en fordel af have egen bil til rådighed. 

Vi tilbyder:

  • Dygtige, engagerede kollegaer, der vægter et højt fagligt niveau.
  • En arbejdsplads i konstant udvikling med spændende og varierende opgaver.
  • Fleksibilitet i arbejdsform og -tid.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der ydes støtte til optimal udførelse af opgaverne.
  • Mulighed for udvikling gennem varierende opgaver, faglig sparring og supervision.

Stillingen er omfattet af lokal løn

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Derudover ydes et årligt ulempe- og rådighedstillæg på kr. 85.000,00 ifølge lokalaftale.
Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Chris Flamsholt, tlf. 2248 9374.

Ansøgningsfristen er den 24. oktober 2024. Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler den 29. oktober 2024.

Forud for ansættelse indhenter vi reference.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Poul Paghs Gade 1, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6115692

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet