Pædagog søges til Botilbuddet Danalien, Botilbud for Voksne med Døvblindhed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Botilbuddet Danalien søger en pædagog til en fast stilling på 37 timer pr. uge.
Tiltrædelse pr. 1. marts 2024.

Er du uddannet pædagog og har du mod på at bringe dig selv i spil og indgå i tæt relation med beboerne, så har vi lige nu et meningsfuldt job til dig. Som medarbejder på Danalien bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor høj faglighed, specialisering og løbende uddannelse betyder, at beboerne altid er i gode hænder. Vores fornemmeste opgave er at oversætte verden, så beboerne er trygge, hvilket er en opgave, der skaber tætte professionelle relationer.
Du får et grundigt opstartsforløb, og vi er flere på arbejde sammen, så der er altid mulighed for sparring hos en kollega.


Hverdagen og beboerne
Som pædagog hos os er din vigtigste opgave at hjælpe og støtte den enkelte beboer. Vi har en meget struktureret hverdag med mange gentagelser. I dagtimerne har du indimellem 1:1 kontakt med den enkelte beboer. Om aftenen har du ansvar for 2-3 beboere. Uanset tidspunkt har du en stor relations- og kommunikationsopgave. Du skal også være åben for at indgå i den personlige pleje, da beboerne også har brug for hjælp til dette, og det har altid et pædagogisk sigte, hvor du inddrager den enkelte mest muligt. Du skal i det hele taget være indstillet på tæt fysisk kontakt med den enkelte beboer. Du får mange ’kasketter’ på som medarbejder hos os, da du også har kontakt med fx familie og evt. værge. Dokumentation er selvfølgelig også en del af vores hverdag. Der vil desuden også være en del sundhedsfaglige opgaver knyttet til det daglige arbejde.

De daglige gøremål tager den tid, de tager, og du skal indstille dig på at sætte tempoet ned og ”bare være” i situationen, uden at skynde dig videre. Beboerne mærker tydeligt, hvis ikke vi er nærværende og til stede.
Vi arbejder med små udviklingsmål for hver beboer, og vi er gode til at fejre de små fremskridt, som kan være et stort fremskridt for den enkelte beboer.

Din opstart hos os
Bliver du ansat hos os, er der plads til at være ny. Vi planlægger altid ”følvagter”, hvor du får lejlighed til at se, hvordan vagterne forløber og hvordan dine kollegaer arbejder med beboerne. Herudover får du i løbet af kort tid en uges intro-kursus, hvor du bliver klædt godt på til opgaven. Bl.a. får du mulighed for at opleve og mærke et sansetab på egen krop. I det daglige arbejde opnår du hurtigt et selvstændigt ansvar i forhold til beboerne, da det er i relationen, at du udvikler dine kompetencer og bliver klogere på, hvordan du bedst hjælper den enkelte.

Om dig
Vi leder efter en ny kollega, der kan nikke ja til flest mulige af nedenstående kvalifikationer og kompetencer:

  • Du er uddannet pædagog
  • Du er nysgerrig af natur, tænker udviklingsorienteret i den pædagogiske praksis
  • Du har lyst til at indgå i tætte relationer med beboerne, såvel fysisk som psykisk  
  • Du ønsker at være en del af et professionelt kommunikativt miljø, hvor der anvendes tegnsprog, taktilt tegnsprog og/eller visuel kommunikation
  • Du skal turde bringe dig selv fagligt i spil i forhold til dine kollegaer og beboerne. Der vil altid være tolkninger og observationer, hvor du skal tro og turde at prøve dig frem
  • Du er engageret, udadvendt og arbejder selvstændigt
  • Du tager ansvar for dine opgaver og følger tingene ”til dørs”
  • Du har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til de mange forskellige opgaver
  • Du er fleksibel og er en god omsorgsgiver
  • Du er struktureret, formår at arbejde ud fra mål og delmål og prioriterer det skriftlige arbejde
  • Har kørekort og er villig til at køre i minibus

Om os
Danalien er en afdeling i det nye Botilbud for Voksne med Døvblindhed. Vi fokuserer på døvblindheden som en specifik funktionsnedsættelse. Vi arbejder med taktil tilgængelighed og taktil kommunikation, som er essentielle for, at personer med medfødt døvblindhed skal have mulighed for at begribe både den verden, som omgiver dem, og i kommunikationen med personerne omkring dem. Her hos os er det vores fornemmeste opgave at møde beboerne, der hvor de er, og skabe udvikling og trivsel for den enkelte.

Læs mere om os her: Botilbud Danalien (rn.dk).

Hvis du vil vide mere
Ønskes yderligere oplysninger er du velkommen til at skrive eller ringe til afdelingsleder Mette Nyholm Rosenkilde på mail: meny@rn.dk. eller på tlf.: 20291697.

Praktisk
Der er opstart i jobbet den 1. marts 2024. Stillingen er på fuld tid. Dog er der mulighed for færre timer, hvis dette ønskes.
Alle beboere er i dagtilbud, hvilket betyder, at du overvejende arbejder i aften- og weekendvagter.
Vi er netop nu i gang med en forsøgsperiode, hvor der er mulighed for at vælge at arbejde enten hver anden eller hver tredje weekend. Vælges hver tredje weekend medfølger dobbeltvagter.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Der er ansøgningsfrist den 11. januar 2024.
Vi forventer at afholde samtaler den 17. januar 2024.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Danalien 4, 9000 Aalborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960844

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook