Organiserede butikstyve anholdt

dato

En 22-årig mand blev tirsdag den 11. februar 2025 udvist efter omfattende butikstyverier; og dagen efter, den 12. februar 2025, kunne politiet anholde yderligere tre mænd ligeledes for butikstyverier for – anslået – en værdi cirka 200.000 kr. Disse mænd er i dag, den 13. februar 2025, blevet varetægtsfængslet.

Den ansvarlige for efterforskningen ved Nordjyllands Politi, vicepolitiinspektør Niels Kronborg, beskriver i det følgende kronologien i efterforskningsforløbet:

 

I tirsdags – den 11. februar 2025 – blev en 22-årig mand tilbageholdt af en årvågen butiksvagt, der mistænkte den 22-årige for at have begået butikstyveri i Matas beliggende i Friis Shopping-center.

 

Og en tilkaldt politipatrulje kunne hurtigt konstatere, at det var et mistankegrundlag mod den 22-årige for at have stjålet parfume for et beløb på cirka 12.000 kr.

 

Derfor blev ven 22-årige mand fremstillet i Retten i Aalborg dagen efter, onsdag den 12. februar 2025. Her fik han en straksdom på 30 dages fængsel, ligesom han efterfølgende udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.

 

Vicepolitiinspektør Niels Kronborg forklarer, at berigelsesafdelingen ved Nordjyllands Politi havde en mistanke om, at der var flere medgerningsmænd på fri fod i relation til ovenstående sag.

  
”Derfor iværksatte vi omgående en efterforskning af de nærmere omstændigheder. Og vores efterforskere kunne efter et kort, men ganske intenst efterforskningsforløb slå til onsdag 12. februar 2025 på en adresse i Aalborg,” uddyber vicepolitiinspektøren, og han tilføjer i den forbindelse, at på adressen blev yderligere tre mænd anholdt, da der var mistanke om, at ’trioen’, ligesom den 22 årige, havde forøvet organiserede butikstyverier.

 

På stedet fandt afdelingens efterforskere i forbindelse med ransagningen nemlig i alt fem papkasser. Disse var alle blevet klargjort til at blive sendt afsted mod de tre anholdtes hjemland.

 

Og da efterforskerne kiggede nærmere i selve papkasserne, kunne de konstatere, at kasserne var fyldt med adskillige stjålet effekter: kosmetik, parfumer, barberblade, champagne, metalbor, m.m. 

 

Samlet set estimerer Nordjyllands Politi, at de stjålet effekter har en værdi af cirka 200.000 kr.

 

Flere sigtelser ventes

Efterforskningen af de samlede omstændigheder omkring disse butikstyverier fortsætter – og dét undersøgelsesarbejde har indtil videre belyst, at de stjålne varer stammer fra blandt andet fem forhold af organiserede butikstyverier i Nordjylland.

 

Men politiet forventer også, pointerer vicepolitiinspektør Niels Kronborg, at der kommer yderligere sigtelser til i sagen.

 

”For der er tale om en gruppering, som vi mistænker for at stå bag organiserede butikstyverier i hele Jylland.”

 

De fire mænd er, hvad politiet i fagsproget benævner for omrejsende kriminelle grupperinger, dvs. at deres kendetegne er, at der er tale om ikke herboende personer, ligesom de beriger sig udelukkende ved at begå kriminalitet, som eksempelvis omfattende butikstyverier.

 

”Men lige præcis deres kriminalitet har vi nu sat en effekter stopper for,” lyder det fra Niels Kronborg, der naturligvis erklærer tilfreds med anholdelserne:

 

”Og det var takket være både en årvågen butiksvagt og dygtigt og hurtigt efterforskningsarbejde, at vi kunne vi trevle det her op og få anholdt de mistænkte personer.”

 

Vicepolitiinspektøren tilføjer, at politikredsens efterforskningsarbejde i sagen blandt andet stod på skuldrene af godt overvågningsmateriale fra butikkerne.

De tre anholdte er tidligere i dag, den 13. februar 2025, blevet fremstillet i grundlovsforhørt i retten i Aalborg, og de er foreløbigt blevet varetægtsfængslet i fire uger frem til den 13. marts 2025.  

 

Politiets efterforskning i sagen fortsætter i den kommende tid.



Pressens kontaktperson:

  • Niels Kronborg, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, 5124 7690
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook