Opdatering i sagen om knivstikkeri i Vejgaard

Profilbillede
dato

Nordjyllands Politi har, sent i aftes, løsladt de fire anholdte i sagen om det knivstikkeri på Hadsundvej i Vejgaard i Aalborg, som politiets patruljer rykkede ud til natten til torsdag. <br>Sigtelserne opretholdes. Politiet efterlyser fortsat vidner, der bedes ringe 114 med oplysninger i sagen. <br>

”De fire sigtede i sagen har ikke, i nævneværdig grad, ønsket at bidrage til sagens opklaring. De er nu løsladt, men sigtelserne opretholdes. De tre tilskadekomne var blandt de sigtede. Der ligger nu et omfattende efterforskningsarbejde foran os, for at klarlægge hændelsesforløbet,” fortæller efterforskningsleder og vicepolitiinspektør Niels Kronborg.

Vicepolitiinspektøren minder om, at Nordjyllands Politi i dag, fredag, har udstationeret den mobile politistation på Hadsundvej i området ved biblioteket, fra kl. 10 til 13. Her kan man henvende sig, hvis man har oplysninger i sagen – eller hvis man har brug for at tale med politiet om hændelsen. Hvis man bor i området og har videoovervågning, opfordres man til at sikre data og rette henvendelse til Nordjyllands Politi på telefon 114.
 

Pressens kontaktperson: 
* Niels Kronborg, vicepolitiinspektør, Nordjyllands Politi, 5124 7690

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi