BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en engageret og erfaren økonomipartner til Økonomiafdelingen på Aalborg Universitet, der vil spille en nøglerolle i at udvikle økonomistyringen på tværs af universitetets fællesadministration – Fælles Service. Aalborg Universitet samler den 1. januar 2024 økonomifunktionerne i Fælles Service og AAU Innovation i universitetets centrale Økonomiafdeling med det formål at skabe effektive økonomistyringsprocesser og understøtte universitetets fortsatte udvikling. Med den nye organisering følger et øget fokus på effektivisering, standardisering og yderligere digitalisering af økonomistyringen.
Jobbeskrivelse
Som økonomipartner for Fælles Service vil du være ansvarlig for at udvikle og styrke økonomifunktionen i tæt samarbejde med økonomimedarbejdere og interessenter på tværs af Fælles Service og AAU Innovation. Du vil spille en central rolle i at sikre, at økonomifunktionen lever op til de højeste standarder og understøtter universitetets mål og strategi. Som økonomipartner for Fælles Service vil en vigtig opgave være at levere ledelsesinformation af høj kvalitet og rådgive universitetsdirektøren i økonomiske spørgsmål og strategiske beslutninger.
Dine opgaver vil være:
- Proaktivt at udføre god økonomistyring og–forvaltning i Fælles Service. Økonomipartneren har med andre ord bred initiativpligt og–ret
- Arbejde tæt sammen med universitetsdirektøren og det øvrige ledelsesteam i Fælles Service for at rådgive om økonomiske implikationer og muligheder i forhold til strategiske initiativer
- Udarbejde budget og økonomisk rapportering på tværs af Fælles Service
- Rådgive ledelsen om økonomiske spørgsmål, herunder strategiske initiativer. Du leverer derfor forretningsanalyse,-rådgivning og-støtte inden for Fælles Service
- Deltage aktivt i udviklingen af økonomiske processer og procedurer for at sikre en effektiv og sammenhængende økonomistyring, herunder implementering af best practice i de underliggende afdelinger
- Gennemføre dybdegående analyser af Fælles Services økonomiske performance og identificere nøgleområder for forbedring
- Udarbejde sagsfremstillinger til universitets direktion, administrative ledergruppe og forskellige udvalg inden for Fælles Service
- Deltage i udviklingsopgaver i teamet, som understøtter økonomistyringen på tværs af Fælles Service og de fire fakulteter.
Økonomipartneren er i løbende dialog med sekretariater og økonomimedarbejdere for de underliggende enheder og opnår dermed den nødvendige forretningsforståelse og relevant indsigt i kerneopgaverne.
Der er mange store projekter i gang i økonomistyringsenheden, som du vil blive en del af, og du vil også få indsigt i de mange andre opgaver i afdelingen; herunder arbejdet med nyt ERP-system, den økonomiske styring af universitetets investeringer, udviklingen af ledelsesinformation samt opfølgning på en række forbedringsinitiativer.
Kvalifikationer
Ved ansættelsen vil der blive lagt vægt på, at du både kan arbejde selvstændigt og indgå i et samarbejde med dine kolleger, da vi arbejder tæt sammen om løsning af opgaverne. Vi forventer, at:
- Du har en relevant faglig uddannelse inden for økonomi
- Du har solid erfaring med økonomistyring og strategisk ledelsesrådgivning, fx fra en stilling som Business Controller
- Du har stærke analytiske kompetencer og evnen til at omsætte kompleks økonomisk viden og data til konkrete handlinger og handlingsrettet information.
- Du evner at formidle komplekse emner om økonomi på en let tilgængelig måde
- Du har erfaring med at tilrettelægge og understøtte beslutnings- og forandringsprocesser, hvor interessenter inddrages undervejs.
- Du kan sikre koordinering af tværgående initiativer
- Du har evnen til at arbejde som en proaktiv spiller i en dynamisk organisation
- Du har gode samarbejdsevner og er en teamplayer
- Du formår at prioritere dine opgaver i en travl hverdag.
Vi værdsætter teamwork, god humor og en positiv livsindstilling. Vi værner om den faglige kvalitet og arbejder effektivt, men husker også hinanden på, at der er andet i livet end arbejde.
Økonomiafdelingen varetager en række planlægnings- og analyseopgaver. I det daglige har afdelingen tætte relationer til såvel den øverste ledelse som de enkelte fagområder og deres økonomifunktioner.
Du vil blive en del af økonomistyringsenheden, hvor der fra 1. januar 2024 vil være 21 medarbejdere. I økonomistyringsenheden udarbejdes det samlede budget for AAU, og vi forestår hovedparten af de økonomiske rapporteringer, der sendes til den øverste ledelse.
Stillingen refererer til teamleder Vibeke Pedersbæk.
Stillingen er på fuldtid og forventes besat 1. februar 2024. Samtaler afholdes den 8. december 2023.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til teamleder Vibeke Pedersbæk, tlf. 99407034 ellervp@adm.aau.dk.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i staten med indplacering som chefkonsulent. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Universitet, FRB7K, Fredrik Bajers Vej, 9220 Aalborg Øst
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942704