Er du passioneret omkring ejendomsadministration og økonomi, og klar til at tage ansvar for en spændende portefølje af bolig- og erhvervslejemål? Vil du arbejde i en dynamisk og forretningsorienteret virksomhed, hvor dine kompetencer virkelig gør en forskel? Så er det dig, vi leder efter til Søren Enggaard A/S! Om stillingen
Som økonomi- og ejendomsadministrator hos Søren Enggaard A/S får du en vigtig rolle i den daglige drift af en voksende portefølje af bolig- og erhvervslejemål. Du får et tæt samarbejde med den øvrige organisation og refererer direkte til den administrerende direktør, Carsten Enggaard. Med en portefølje i kraftig vækst vil du opleve et arbejdsmiljø fyldt med udviklingsmuligheder, hvor du samtidig får et indblik i ejendomsudvikling og byggeri, som styrker din faglige profil.
Dine ansvarsområderDu får en varieret hverdag med mange spændende opgaver, herunder:
- Håndtering af huslejeopkrævning og økonomisk administration
- Afstemning af bankkonti, bogføring og registrering af kreditorfakturaer
- Udarbejdelse af lejeaftaler med fokus på boliglejemål
- Koordinering af ind- og udflytninger i boliglejemål
- Udarbejdelse og opkrævning af fælles- og forbrugsregnskaber i samarbejde med eksterne leverandører
- Løbende dialog og service overfor virksomhedens lejere
- Diverse ad hoc-opgaver, der sikrer en effektiv drift
Vi søger en engageret og struktureret person med et skarpt øje for detaljer og en god forståelse for økonomi. Optimalt set har du en uddannelsesbaggrund inden for ejendomsadministration, men vi hører også gerne fra dig, hvis du har en anden relevant uddannelse og/eller erfaring. Har du erfaring med UNIK Bolig 4, er det et stort plus, men ikke et krav.
Det vigtigste er, at du:
- Har en struktureret og selvstændig tilgang til opgaver
- Er ansvarsbevidst og trives med at tage ejerskab
- Er positiv, samarbejdsvillig og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Er fleksibel og omstillingsparat i en virksomhed i konstant udvikling
- Motiveres af faglig og personlig udvikling
Hos Søren Enggaard A/S bliver du en del af en succesfuld virksomhed med en flad struktur og en åben, nærværende ledelsesstil. Du får mulighed for at præge din egen arbejdsdag og udvikle dine kompetencer i takt med virksomhedens vækst.
Vi tilbyder:
- En attraktiv lønpakke baseret på dine kvalifikationer
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
- Et erfarent og engageret team med et stærkt fællesskab
- En arbejdsplads i konstant udvikling med plads til faglig vækst
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Sara Rosholm på telefon 30214515 eller mail: sro@matchmind.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Klik på "Send ansøgning" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde.
Søren Enggaard A/S beskæftiger sig med køb, salg og udlejning af erhvervs- og boligejendomme samt ejendoms- og projektudvikling. De opfører fremtidsorienterede byggerier med fokus på kvalitet, spændende arkitektur og bæredygtighed kombineret med høje rationelle og funktionelle krav. Koncernen er i dag én af Nordjyllands største ejendomsselskaber. Én af deres styrker er en veluddannet og specialiseret stab af engagerede medarbejdere. Koncernen er velkonsolideret og ejer-ledet.
Se mere på www.soren-enggaard.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MatchMind A/S, Alexander Foss Gade, 9000 Aalborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4a4ae1df-389f-4f50-b649-4514ff741850